Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
§ 3. Uægte Slægtninges Arv.
det som Stamhus.1 Om Arvefølgen i de svenske Fideikommisser
-findes ikke positive Lovforskrifter, men der maa forholdes i
Overensstemmelse med Oprettelsesbrevet. Kun kan her mærkes
Fr. 3 April 1810, som ved Fideikommisser i fast Ejendom
tillægger de i den afdøde Besidders Bo Lodtagne (« sterbhusdelegarne >,)
Ret til at besidde Fideikommisset indtil lovlig Fardag, medmindre
anderledes er bestemt i Oprettelsesdokumentet.:t — Se forøvrigt
nedenfor § 8 om, hvorvidt Fideikommisser kunne stiftes.
§ 3. II. Uægte Slægtninges Arv.
Den almindelige Regel om uægte Børns Arveberettigelse er,
at de ikke arve deres Fader og fædrene Frænder; i Sverige
arve de heller ikke deres Moder og mødrene Frænder, hvorimod
de i Danmark og Norge arve hende og hendes Slægt ligesom
ægte Børn, medmindre Moderen ved deres Undfangelse har gjort
sig skyldig i Hoer eller Blodskam,4 D. L. 5-2-72, jvfr. 70 og
71, norsk Arvel. 1854 § 3, Sv. L. 8: 7 Ä. B.
For den svenske Rets Vedkommende gjælder kun den
Undtagelse herfra, at et uægte Barn, naar det ikke er avlet under
Moderens Ægteskab eller i forbudne Led, tager Arv efter Moder
(men ikke efter mødrene Frænder), saafremt hun har ladet det
indtegne som sit i Kirkebogen for den Menighed, som hun paa
Indtegningstiden tilhørte. Det uægte Barn arver i ’saa Fald
Moderen ligesom ægte Barn,5 hvis hun ikke har ægte Livsarvinger,
og udelukker altsaa alle fjernere Slægtninge, men hvis Moderen
har ægte Livsarvinger, tager det kun Arv i den Del, som ikke
1 Bornemann p. 99, Brandts norske Tingsret p. 262.
1 Nordling p. 267.
3 Nordling p. 280, Naumanns Tidsskrift for 1865 p. 234: «Om
fideikom-missaries rätt att genom testamente bortgifva fideikommisegendommens afkastning
under fardagsåret efter hans död och om hans borgenärers rätt att till betaling
åt sig få samma afkastning använd.»
1 Gram p. 212, men Scheel p. 362 antager, at Blodskamsbørn ikke ere
afskaarne fra Arv. Om Bigamibørn antager Scheel p. 361 og Gram p. 211, at de
arve Moderen, naar hun var ugift, men vidste at Manden var gift, hvorimod
Hallager p. 17 henregner saadanne Børn til Horebørn, jvfr. D. L. 3-16-16-8,
N. L. 3-18-16-8.
Ä Ifølge Nordling p. 209 er det uægte Barn dog ikke Tvangsarving paa
Grund af Indtegningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
