Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I IO
§ 8. Testationsrettens Grænser.
naar Indsigelse derom rejses, selv om der kan føres fuldt Bevis
for dets Ægthed. Paa lignende Maade synes det at maatte
antages efter svensk Ret, at naar to Vidner ikke have overværet
Oprettelsen, uagtet Testator kunde have forskaffet sig saadanne, er
Testamentet ugyldigt, selv om dets Ægthed maatte kunne bevises.1
Testamenter skulle i Danmark og Norge skrives paa eller
belægges med stemplet Papir, dansk Stempellov 19 Febr. 1861
§ 24, jvfr. Bekjgj. 1 Dec. 1874, norsk Stempellov 9 Aug. 1839 § 3,
c. c.; men efter den svenske Stempellov 29 Sept. 1876 § 7 kun,
forsaavidt de angaae faste Ejendomme og forevises for at vinde
«lagfart» (Tinglæsning som Adkomst). Overtrædelse af
Stempellovgivningen medfører ikke Testamentets Ugyldighed.
III. Testationsrettens Grænser.
§ 8.
Efter D. og N. L. 5-4-14 til 19 kunde den, der havde
Livsarvinger, kun borttestere noget, naar det var til Kirker,
Skoler eller Fattige (gudeligt Brug) og da indtil sin halve
Boes-lod. Den, der ikke havde Livsarvinger, kunde bortgive hele
sin Formue til gudeligt Brug men til Andre kun sin halve
Boeslod, dog kunde der uden nogensomhelst Vanskelighed
erholdes kongelig Konfirmation paa Testamentet, hvorved sidstnævnte
Indskrænkning bortfjernedes. 2 I Sverige vare Reglerne ifølge
Kap. 17 A. B. forskjellige efter Landsret og efter Stadsret. Efter
Landsretten, som var anvendelig paa fast Ejendom paa Landet og
paa de Personers rørlige Ejendom, som hørte hjemme paa Landet,
kunde Arvejord ikke bortgives ved Testamente, men forøvrigt
tilkom der ikke Slægten, end ikke Livsarvingerne, nogen egentlig
Tvangslod. Efter Stadsret kunde den, som efterlod Livsarvinger,
ved Testamente kun raade over en Sjettedel af sin Formue, og
naar der efterlodes indenlandske Udarvinger, var der forbeholdt
disse Halvdelen af Formuen, hvilket dog ved Fr. 19 Aug. 1762
forandredes saaledes, at kun Halvdelen af arvede faste
Stads-ejendomme ikke kunde betages dem. Vare Udarvingerne uden-
’ Bornemann p. 222, Hallager p. 101, Schrevelius p. 281.
2 Bornemann p. 175, Hallager p. 54, Ørsteds Haandbog I p. 309, III p. 565
°g IV p. 597.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
