- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
122

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

§ 12. Successorernes Stilling efter Arvefaldet. 122

Derhos maa det godtgjøres, at den , hvem Arv paastaaes at
tilkomme, har overlevet Arveladeren. Hvis de, der skulle arve
hinanden, døe paa samme Tid, eller det ikke kan oplyses, hvem
af dem der levede længst, arves hver af sine andre nærmeste
Arvinger, D. L. 5-2-53, norsk Arvel. § 77, jvfr. L. 12 Okt.
1857 § 16, Sv. L. 4: i til 3 Ä. B.

Hvad angaaer Maaden, hvorpaa Arveberettigelsen gjøres
gjældende, er for Danmark og Norge her intet særligt at
bemærke, men for Sveriges Vedkommende maa omtales den
Fremgangsmaade, som skal iagttages, naar den , hvem noget er
tillagt ved et Testamente, vil gjøre sin Ret i saa Henseende
gjældende (:>bevaka Testamentet). 1 Den Paagjældende skal da
indlevere Testamentet tilligemed rigtig Afskrift deraf til den Domstol,
som var den Afdødes personlige Værneting, hvorefter Afskriften
tilstilles Intestatarvingerne. Har den Indsatte ikke Testamentet
i Hænde, skal han lade Retten vide, at det er oprettet til Fordel
for ham. Indleveringen eller Meddelelsen skal skee i Stæderne
inden sex Maaneder, efterat den Indsatte har erholdt Kundskab
om Testators Død og Testamentet, og paa Landet senest paa
det første Ting, som holdes sex Maaneder derefter. Er den
Indsatte udenrigs, har han Frist i Nat og Aar, efterat han har
faaet Kundskab om Arvefaldet. Oversiddes de anførte Frister
uden lovligt Forfald, er Testamentet ugyldigt, 18: 1 A. B. og
Kundgj. 12 Marts 1830, jvfr. 15: 4 Ä. B. Naar Flere ere
indsatte i samme Testamente, er det tvivlsomt, om de alle
behøve at <bevaka» det hver for sit Vedkommende, eller om ikke
en Enkelts Virksomhed i saa Henseende virker for dem alle;
Praxis synes at hælde til den førstnævnte Anskuelse." At
’:be-vaka Testamentet er overflødigt, naar det godkjendes af
Intestatarvingerne. Ville de rejse Indsigelse mod («klandra») Testa-

1 Schrevelius p. 285, Nordling p. 245.

’l Se ogsaa Nordling p. 247 og Hultgren: Om testamentsklander p. 68, men
derimod Schrevelius p. 286. Jvfr. endvidere Justitie - Ombudsmandens Skriv.
27 Jan. 1849 og Højesterets Udtalelse desangaaende i Jur. Arkif 22, p. 144.
Ved gjensidige Testamenter mellem Ægtefæller maa den Efterlevende «bevaka»
Testamentet efter den Førstafdødes Død, men om tillige de, som Formuen efter
begges Død skal tilfalde, behøve at «bevaka» det eller kunne vente til begge
Ægtefællers Død, er omtvistet, jvfr. Hultgren p. 69, Schrevelius p. 300 og
Nordling p. 287.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free