- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
146

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

§ 18. Hensiclclen i uskiftet Bo.

dras vållande förvärradt varder», hvilket vistnok bør forstaaes
saaledes, at den ene Arving ikke mere end den anden er forpligtet
til at varetage Boets Interesser, og at den, som gjør det, kun
kan kræve Godtgjørelse for sine direkte Omkostninger. 1

Ganske forskjellig fra det oven nævnte kontraktmæssige
Forhold er Hensidden i uskiftet Bo, hvortil der i Danmark og Norge
i visse Tilfælde er aabnet den efterlevende Ægtefælle en
lovhjemlet Adgang. - Det Ejendommelige herved er ikke alene, at
Skiftet udsættes, men tillige at hele Boet forbliver i den
efterlevende Ægtefælles Besiddelse og under dens Raadighed, saa
at Arvingerne efter den Førstafdøde, saalænge dette Forhold
varer, ikke have Krav paa Brugen eller Indtægten af deres
Arvelod, og naar Forholdet ophører, faae deres Arv udlagt med
det Beløb, som efter Boets Tilstand, saaledes som denne er
forbedret eller forringet ved den Efterlevendes Bestyrelse, nu kan
tilkomme dem, altsaa ikke kunne gjøre Fordring paa den Sum,
som, hvis Boet strax ved Arveladerens Død var blevet skiftet,
vilde have tilfaldet dem.

Hensidden i uskiftet Bo omtales ikke i Chr. V.s Lovbøger,
men allerede kort efter disses Udgivelse blev det brugeligt at
give den længstlevende Ægtefælle Bevilling til, saalænge den
forblev ugift, at sidde i uskiftet Bo med dens og den Afdødes
fælles umyndige Børn, og dansk-norsk Fr. 21 Juni 1799 gav
Husmænd og Inderster af Landalmuen og deres Hustruer Ret
hertil uden Bevilling. De nugjældende Hovedbestemmelser findes
i dansk Arvefr. 21 Maj 1845 § r8> jvfr- dens § 20, som
ophæver Fr. 21 Juni 1799, og norsk L. 30 Juli 1851, ifølge hvis
§§ i og 2 Fr. af 1799 nu er uden Betydning.

Ifølge de nævnte Love har den efterlevende Ægtefælle kun
Ret eller Adgang til at sidde i uskiftet Bo med den Afdødes
Livsarvinger, men ikke med dens Udarvinger eller de af den ved
Testamente indsatte Arvinger eller Legatarer. Levede
Ægtefællerne ifølge Ægtepagt i Særeje, kan Hensidden i uskiftet Bo
ikke finde Sted.

Hvis Livsarvingerne ere fælles Afkom af den Afdøde og den

1 Nordling p. 118, jvfr. dog Schrevelius p. 222.

2 Scheel p. 251, Schlegels Skifteret p. 346, Deuntzer p. 103, Schweigaard,
Om Konkurs m. m. p. 233.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free