Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning.
I. Tingsrettens Begreb.
§ i.
Ordet Tingsret, der ikke er nogen legal Benævnelse, men
et Systemudtryk, brugte de dansk-norske Lovkyndige indtil efter
Ørsteds Tid i en saa vid Bemærkelse, at det omfattede den hele
Formue- og Arveret. Indenfor Tingsretten i denne vide
Forstand skjelnedes atter imellem den umiddelbare og den
middelbare Tingenes Ret eller imellem Ret i Tingen og Ret til
Tingen. 1 Denne Forstaaelse af Ordet, der havde sin Oprindelse
fra det romerretlige Begreb «jus, quod ad res pertinet», er dog
senere ophørt. I dansk og norsk saavelsom i svensk Ret er
nu Arveretten udsondret som en særlig Disciplin fra
Formueretten2 (förmögenhetsrätten), og denne, der indbefatter i sig det
hele Indbegreb af Regler, som ordne Individernes Adgang til
en retsbeskyttet Raaden over Formueobjekterne, hvilke ere dels
Tingene, dels andre Personers Arbejdskraft, falder igjen i to
Afdelinger, henholdsvis Tingsret3 (sakrätt i objektiv Bemærkelse)
1 Kongslev II; Nørregaard II, 9; III, 3—4. Hurtigkarl II, 1, 10—12.
Ørsted: Sp. III 166; Hb. III, 499. Algreen-Ussing I og II, jfr. I, 9.
1 J. E. Larsen II, 1, 235, jfr. II, 2. Gram I og II; Aagesen: Indledning.
Schrevelius II, i og 2.
3 Brandt; jfr. 6. Schrevelius II, i. Aagesen: Progr. 1866; 1871, jfr. 2 Note;
1872. V. C. Ussing. J. E. Larsen II, 1, 235; Gram I.
Nordisk Retsencyklopædi. II. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
