Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 § 2. Om Tingene.
virkninger endnu vise sig i nyere Fremstillinger;1 men
følgerigtig maatte der til den i foregaaende § omtalte vide
Bemærkelse af Ordet Tingsret svare en lignende vid Bemærkelse af
Ordet Ting, stemmende med den, i hvilken man undertiden
finder Udtrykket Gods brugt som enstydigt med Personens hele
Formue, D. og N. L. 6-4-1; N. L. 12 Oktbr. 1857 (om Pant
m. m.) § i;2 Sv. L. M. B. 4-8 m. fl. Fra denne Bemærkelse
bortse vi imidlertid nu og henregne til Ting i privatretlig Forstand
kun alt upersonligt legemlig Tilværende, der kan være Gjenstand
for en Persons Raaden i Egenskab af privat Person.
Udenfor Begrebet Ting falder herefter Alt, hvad der ikke
har legemlig Tilværelse;3 kun maa herved mærkes, at visse
Rettigheder til en vis Grad ikke blot i offentligretlig, men ogsaa
i privatretlig Henseende behandles lige med Ting. Det gjælder
saaledes i dansk og norsk Ret om Tienden, D. Fdg. 28 Marts
1845 §§ 4, 9; N. Resol. 19 Juli 1848 § 3 , jfr. ogsaa N. L.
13 Sept. 1830 § 55; i norsk Ret tillige om den saakaldte løse
Landskyld og andre staaende Ydelser af faste Ejendomme, N. L.
ang. det benef. Gods 20 Aug. 1821 § 31; St. L. 9 Aug. 1839
§ 2 d., samt endelig i svensk Ret om den saakaldte Frälseränte,
Sv. Fdg. 16 Juni 1875 § 1 mbr. 2, jfr. Fdg. 10 Apr. 1810.
Uden for Tingene falde dernæst saadanne upersonlige
Gjenstande, der kun kunne være Gjenstand for Statens, ikke for
Privates Raadighed, hvilket er Tilfældet med Søterritoriet,4 der
vel ikke er Tingsretten aldeles uvedkommende, idet enkelte
Strækninger deraf kunne underkastes en vis privatretlig
Raadighed,5 men som dog i sin Helhed er en res publica. Paa
lignende Maade stiller Forholdet sig til en vis Grad i Henseende
til de store Søer i Sverige, Sv. L. J. B. 12-4; Fiskerilov
29 Juni 1852 §§ i, 4, og kanske tildels ogsaa i Norge;c men
i øvrigt er Reglen angaaende ferske Vande en anden, idet de
ikke blot kunne, men som oftest ogsaa ville være privatretlig
Raadighed undergivne. Ligeledes maa til de private Ting hen-
1 Kongslev II, 4, 9. Nørregaard II, 4; Naturret 114, 118, 175;
Hurtigkarl II, i, 4; Ørsted: Sp. III, 141; Hb. III, 467 flg.; Algreen-Ussing I. 1;
Larsen II, 1, 237—38; Gram 21; jfr. Schrevelius I, 113.
2 Hallager-Aubert II, 305; Brandt 20—21. 3 Jfr. dog Brandt 12 flg.
4 Gram 45, Brandt 32, Schrevelius I, 115. 5 Nedenfor 9—10. 6 Brandt 417,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
