Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6
§ 3- Inddelinger af private Ting.
Løsøre, løst Gods (lös egendom).1 De nævnte Udtryk benyttes
vel ogsaa paa Steder, hvor Talen er om Inddeling af Personers
hele Formue,2 D. L. 1-24, N. L. 22-12, N. Grl. § 105;
L. 12 Oktbr. 1857 § i m. fl., Sv. L. G. B. 10-2; men denne
Brug deraf vedkommer os ikke her, hvor vi kun have at gjøre
med Inddelingen af Tingene i den i foregaaende § fremhævede
strængt systematiske Bemærkelse.
Til de urørlige Ting henhøre Jordstykkerne, være sig i By
eller Land. Vel siger D. L. 5-3-4, N. L. 18, at
Kjøbstad-gods og Jord er Løsøre og maa sælges uden Lovbydelse-, men
denne Sætning er dog kun at forstaa paa den Maade, at
Kjøb-stadgods i de Forhold, hvor der af Hensyn til Familien var givet
særlige Regler angaaende Jordegodset, ikke skulde anses
indbefattet derunder, men behandles lige med Løsøre.3 En Følge
heraf var den anførte Regel om, at Kjøbstadgods ikke behøvede
at lovbydes; men denne er nu uden videre praktisk Interesse, da
Lovbydelse faktisk er bortfalden saavel i Norge som i Danmark,
dog med Undtagelse af Bornholm,4 PI. 31 Avg. 1827, jfr. Pl.
14 Oktbr. 1773 § 10. Derimod foreligger der endnu en vigtig
Anvendelse af Sætningen i Norge, hvor Odelsretten ifølge Lov
26 Juni 1821 § i kun kan haves med Hensyn til Jord paa
Landet,5 og paa Island, hvor samme Regel gjælder, jfr. Fdg.
17 Apr. 1833 § 7.6 Den svenske Ret har derimod ogsaa i
Forhold til Familien principielt behandlet Kjøbstadgods lig med andre
faste Ejendomme; men denne Ligestilling har nu ligeledes tabt
sin Betydning, da baade Lovbydelsespligten og Løsningsretten
for Familien i Henseende til begge Arter af Ejendomme ere
hævede ved kgl. Fdg. 21 Decbr. 1857 22 Decbr. 1863.7
En Ejendommelighed i svensk Ret er, at Bjærgværker ikke
henføres til de faste Ejendomme, dog med Undtagelse af de
saakaldte Fjerdeparter i Falu Kobbergrube.8 Naar man paa den
anden Side har ment, at i dansk og norsk Ret Skibe skulde
1 Gram 22 flg; Brandt 14. Schrevelius I, 116; 119.
2 Gram 30—31; Brandt 20—21. Schrevelius I, 116.
3 Gram 28—31; Brandt 19. 4 Gram 380.
Ä Deuntzer 58—61. 6 Gram 203 — 205. 7 Deuntzer 22, Note 1.
8 Deuntzer 21, Note 4; Backman 173; Olivecrona 57 62; Schrevelius I,
119; Th. Rabenius i Upsala U. A. 1863; 64—65. Schmidt: XVI, 1; XXXIV,
209; jfr. dog Nordling 39, Note 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
