Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6 § 3- Inddelinger af private Ting.
frem paa forskjellige Punkter i den danske saavelsom i den
svenske Ret,1 S. L. J. B. 7, Fdg. 21 Decbr. 1857; 16 Juni 1875
om Lagfart § 2; Fdg. s. D. om Ophør af Lovbydelsespligt.
Angaaende en Del Forhold, der ogsaa falde ind under
Tingsretten, er der derhos i dansk Ret givet afvigende Regler
hen-•holdsvis for Kjøbenhavn og det øvrige Land,2 L. om Hegn
for Kbhvn 27 Jan. 1872, jfr. §26, for det øvrige Land 6 Marts
1869, eller for Kjøbenhavn, Kjøbstæderne og Landet, medens i
Norge flere herhenhørende Bestemmelser endog ere givne for
Kjøbstæder enkeltvis, jfr. nedenfor i § 7.
Hvad Jord paa Landet angaar, erindres, at Inddelingerne
deraf i den norske og svenske Ret kun have en forholdsvis
ringere Betydning for Tingsretten.
I den svenske Landboret læres det saaledes, at Jorden paa
Landet kan have tre Slags Natur, i det den enten kan være
cKrono»-, «Skatte»- eller «Frælse»-Jord, og derefter inddeles
atter Gaardene (Hemman) i Krono-, Skatte- og Frælse-Gaarde.’"1
Men denne Inddeling, som er af Vigtighed for den offentlige
Ret, særlig Beskatningsretten, har ringe Betydning for Tingsretten.
Vi have saaledes allerede tidligere fremhævet, at der i denne
Fremstilling kun er Anledning til særlig at omtale Kronens Gods
paa de enkelte Punkter, hvor de almindelige tingligretlige Regler
lempes for dets Vedkommende, saasom i Hævdsmaterien, hvorom
nedenfor. Endvidere have vi paa dette Sted ikke at gjøre
med de Ejerne af Skattegaarde paahvilende offentlige Byrder,
men kun med Omraadet og Grænserne for deres privatretlige
Raaden over Ejendommen, og i saa Henseende er det ifølge
kgl. Fdg. 21 Febr. 1789 Regelen, at Skattegaardmanden har en
ligesaa uryggelig Ejendomsret og en ligesaa fri Raadighedsret
over sin Skattegaard som Frælsegaardmanden over sin
Frælse-gaard. Forsaavidt den nævnte Fdg. dog i Slutningen gjorde
et Forbehold i Henseende til visse for Kongens og Kronens
Behov tjenlige Mastetræer, som fandtes paa Grunden, er heri sket
Forandring ved kgl. Fdg. 8 Oktbr. 1875, jfr. dog endnu kgl.
1 Deuntzer 21—22; Schrevelius II, 65; Liljenstrand 380—83.
2 Gram 403—8; Borup 143—44.
3 L. G. Rabenius K. L. 78; Linde K. L. 29; E. L. 68, Th. Rabenius
F. R. III, 17. Liljenstrand 337 flg.; Carlson 34 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
