Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
§ 5- Besiddelse.
findes de samme Udtryk, N. L. 5-5; 5-5-3, 5; 5-7-13; 6-15-19
m. fl., men den kjender dog ved Siden deraf Ordet besidde,
N. L. 3-12-7, 12; 3-14-1, jfr. N. Strfl. 20 Avg. 1842 Kap.
19 § i; Kap. 20 § i; Kap. 22 §§ 1, 2, 3 m. fl., og det Samme
gjælder om den svenske Lov af 1734 R. B. 10-14, l7\
J. B. 15-1, jfr. Strfl. 23 Febr. 1864 Kap. 22 § 13; Utsökningslag
10 Avg. 1877 § 13 m. fl., der kun bruger Ordet Hævd i
Sammensætningen Urminneshäfd, Sv. L. J. B. 15. I Lighed med
andre tingligretlige Betegnelser, saasom Gods, Ejendom, Pant m. fl.,
findes ogsaa Udtrykket Besiddelse brugt i en mere omfattende
Bemærkelse,1 som imidlertid ikke vedkommer os her, hvor vi
kun have at gjøre med Besiddelsen af Ting. Endvidere bortse vi
paa dette Sted fra den løse Sprogbrug, ifølge hvilken
Besiddelse betegner ikke den blot faktiske, men tværtimod den
rets-beskyttede Indehavelse og Udøvelse af en vis Rettigheds Indhold,
saaledes at navnlig paa Tingsrettens Omraade Besiddelse bliver
enstydig med Ejendom.- I stræng systematisk Forstand betegnes
derimod ved Besiddelse et blot faktisk Forhold mellem en Person
og en Ting, hvori Personens aktuelle Adgang til at udøve en
almindelig Raadighed over Tingen finder sit Udtryk. Dette
eiden Forstaaelse af Ordet, som stemmer med den almindelige
Bevidsthed, og som derfor ogsaa maa antages forudsat i
Lovgivningen, hvor ikke Sammenhængen udviser det Modsatte.
Ved Ordene «almindelig Raadighed« i foranstaaende Definition
er som det typiske Udtryk for Besiddelsen fremhævet det
Forhold, hvori Ejeren staar til den hans aktuelle Raaden undergivne
Ting. Men Definitionen omfatter dog ogsaa det, hvori
Indehavere af begrænsede Rettigheder, saasom Haandpanthavere eller
andre Personer, f. Ex. Gjemmere, staa til Tingen, forsaavidt
det objektivt er af samme Beskaffenhed som Ejerens. Derimod
er ved den nævnte Tilføjning fra Besiddelsesbegrebet udelukket
det specielle Raadighedsforhold, som finder Sted ved positive
Servituter og partielle Brugsrettigheder. Vel henføres det
undertiden under Besiddelsen, især naar Raadigheden giver sig Udtryk i
en vedvarende faktisk Tilstand, men med Urette, da Forholdet
baade i Henseende til Væsen og Virkninger kun er til en vis
Grad beslægtet dermed (quasi-Besiddelse).
1 Gram 56; Brandt 37—38; Chr. Platou 11; Schrevelius II, 4.
2 Larsen II, 1, 256; Gram 57; Brandt 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
