Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43 § 6. Ejendomsrettens Begreb. Sameje.
retsbeskyttet Adgang til at udøve en almindelig Raadighed over
en Ting i dens Helhed. Hermed er dog ingenlunde sagt, at
Ejendomsretten begrebsmæssig skulde indeholde en Beføjelse til
at udøve al den Raadighed, som der overhovedet kan være
Spørgsmaal om med Hensyn til Tingen, og at følgelig
enhversomhelst Ejeren paalagt Begrænsning var en Krænkelse af
Rettighedens egentlige Væsen. Tværtimod maa det siges, at
Ejendomsretten i sig kun giver Adgang til at raade over Tingen, saa
vidt som Samfundet overhovedet kan tilstede det enkelte Medlem
at raade over den, hvis ikke Øjemedet med den bestaaende
Formueordning, som er den bedst mulige Tilfredsstillelse af Alles
Fornødenheder, skal hindres og modvirkes.1 En nødvendig
Følge heraf er, at Ejendomsrettens Væsensmærke i Modsætning
til de andre tinglige Rettigheder maa sættes i, at dens Indhold
kun kan bestemmes negativt,2 idet Ejeren har enhver Raadighed
over Tingen, som der ikke kan paavises Hjemmel til at nægte
ham, og heraf er da atter en nødvendig Følge, at Indholdet af
hans Ret udvides i samme Øjeblik, som den begrænsede Ret
over Tingen bortfalder.3 Aktuelt kan Ejerens Ret over Tingen
være meget indskrænket, f. Ex. naar der, saasom ved Arvefæste
eller «ständig Besitningsrätt»,4 er stiftet en omfattende arvelig
Brugsret over Tingen; men potentielt er dog den fulde Raadighed
bevaret, forsaavidt som Ejeren ved Brugsrettens blotte
Bortfalden gjenindtræder i Nydelsen deraf. Billedlig talt kan man
derfor ogsaa sige, at Særkjendet for Ejendomsretten i
Modsætning til de andre tinglige Rettigheder er dens elastiske Natur.
Ifølge den anførte Begrebsbestemmelse kan man umulig
anerkjende Rigtigheden af den tidligere opstillede Deling af
Ejendomsretten i Over- og Underejendom.5 Om end et enkelt Lovsted
under Indflydelse af den ældre Theoris Anskuelse maatte have
brugt dermed stemmende Udtryk, som f. Ex. i D. L. 20 Juni 1850
§ 9, vil dog Ordet Ejendomsret, hvor det ellers maatte forekomme i
1 Ørsted: Suppl. III, 173—74; 274; For Sandhed 1801, 263; Om Tyveri 40.
2 Aagesen: Progr. 1872, 1—5; Brandt 72; Schrevelius II, ix.
3 Aagesen 1. c., jfr. 18, Note * og 19, Note *.
* Schrevelius II, 208.
5 Kongslev II, 117—18; Nørregaard II, 14—15; Ørsted III, 513; Hurtigkarl
II, i, 14; Larsen II, 1, 266—68; Gram 67—69; 361—68; jfr. derimod Aagesen:
Progr. 1872, 58; Schrevelius II, 18—20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
