- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
77

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

;6 § 8. Om Ejendomsrettens Erhvervelse.



lede med Hensyn til kjøbenhavnske Ejendomme, er bortfalden
ved Kr. V. Lov. I norsk Ret gjælder samme Regel. Efter
svensk Ret kan vel enhver Svensk erhverve og besidde
hvilken-somhelst Art fast Ejendom og Jord, kgl. Kgj. 6 Apr. 1810;
men Udlændinge kunne ikke erhverve og besidde fast Ejendom
i Riget, medmindre de erholde kgl. Tilladelse dertil, kgl. Kgj.
3 Oktbr. 1829; med Hensyn til Normænd ere dog særlige Regler
givne i kgl. Fdg. 4 Juni 1868. At ogsaa en Forening af
Personer kan være Subjekt for Ejendomsretten, er bemærket i § 6.

Angaaende Gjenstanden for Ejendomsretten henvises til,
hvad der i § 2 flg. er bemærket om Gjenstandene for de
tinglige Rettigheder i Almindelighed.

I Henseende til Erhvervsmaaderne maa først fremhæves, at
vi her i Tingsretten kun have at gjøre med de singulære
Erhvervelser inter vivos. Erhvervelserne mortis causa omhandles i
Arveretten, og de universelle Erhvervelser som Følge af
Ægteskab og Fledførelse henholdsvis i Familie- og Obligationsretten.
Selv om der i de nævnte Forhold udkræves særlige
Kjendsgjerninger til at erhverve, jfr. med Hensyn til Fledførelse D. Stp. L.
19 Febr. 1861 § 45, eller ialtfald til at legitimere og sikre
Erhvervelsen af de faste Ejendomme, saasom Tinglæsning og
Lagfart, vil det Naturlige være at omhandle disse
Kjendsgjerninger i Forbindelse med Forholdet i dets Helhed.

De Erhvervsmaader, som efter det Anførte vedkomme os
her, kunne atter være af forskjellig Natur, dels primitive, hvor
Tingen, som erhverves, ikke var nogen Andens Ejendomsret
underkastet; dels derivative, hvor Tingen, som erhverves, havde
en Ejer, hvis Ret udgjør en Forudsætning for den ny Rets
Stiftelse;1 dels exstinktive, hvor Tingen, som erhverves, havde en
Ejer, men den ny Ret stiftes uafhængig af den tidligere, som
tilintetgjøres ved samme.2 Den derivative Erhvervsmaade kan
atter være enten frivillig eller tvungen, hvilken sidste navnlig
sker ved Tvangsauktion; den exstinktive henholdsvis præskriptiv
(Hævd og Frugterhvervelse) eller præklusiv (Erhvervelse af Vrag
og Hittegods).

1 Aagesen: Festskrift S. 32.

2 Jfr. dog en anden Ordbrug hos Schrevelius II, 21—23.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free