Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 14- Overdragelse af fast Ejendom. Fortsættelse. I I I
taget i det skriftlige Dokument, saa at Alt, hvad der ikke findes
deri, ikke kan have nogen retlig forpligtende Kraft. En saa
stræng Fortolkning synes nu vel ikke i alle Tilfælde at være
fastholdt af Retsbrugen, idet denne ikke blot frembyder
Exempler paa, at man har ladet sig nøje med Vidnebevis, naar
Dokumentet var forkommet,1 men ogsaa paa, at man har taget til
Takke med Vidnesbyrd for enkelte Dele af
Overdragelseserklæ-ringens Indhold ;men ikke destomindre turde dog den herskende
Opfattelse være den, at i de Tilfælde, hvor Loven, saaledes som
ved Kjøb, Skifte og Gave af fast Ejendom, fordrer et skriftligt
Dokument, kan Beviset for Overdragelsens Indhold ikke føres
paa anden Maade end ved selve Dokumentet.
Om det stemplede Papir til Brevene se kgl. Kdg. 19 Septbr.
1879 §6, hvor det særlig er foreskrevet, at Kontrahenterne ved
Kjøb og Bytte skulle betale hver Halvdelen af Stemplet, hvis ej
anderledes aftalt er. Derhos viser samme Kdg., at der i svensk
Ret ikke er Noget til Hinder for, at Adkomstbrevene kunne være
Gjenstand for Transport, som under visse Betingelser end ikke
behøver at stemples.
I Fortsættelse af den anførte Forskrift om Maaden, paa
hvilken Kjøb, Skifte og Gave skulle ske, hedder det dernæst i
den anførte Artikel: «og siden lagföljas ä then ort, der hvardera
er beläget, som framdeles skils». Med andre Ord: vedkommende
Erhverver er forpligtet til at søge Lagfart paa Ejendommen, jfr.
Fdg. 16 Juni 1875 m. fl.
Ordet Lagfart betegner en lovbestemt Fremgangsmaade
med Adkomsten, der frembyder en væsentlig Lighed med
Tinglæsning, idet den ogsaa bestaar i en Bekjendtgjøreise og
Protokollation af den stedfundne Erhvervelse ved vedkommende
Ret; men den væsentlige Ejendommelighed, hvorved denne
Bekjendtgj øreise adskiller sig fra Tinglæsning, og som medfører,
at der tales om at «söge Lagfart», «bevilge Lagfart», er, at
Retten ikke uden Videre meddeler Lagfart paa ethvert
Adkomstbrev , som maatte overleveres den, uden Hensyn til de
Mangler, hvoraf det maatte lide; men den anstiller en
selvstændig Granskning af dets Lovmæssighed, og er Udfaldet deraf ikke
tilfredsstillende, nægter den eventuelt Lagfarten eller stiller den
1 Naumann I, 434, XV, 389. 2 Naumann III, 587, VI, 441.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
