Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 18. Hævdserhvervelse.
tager, at en simpel mala fides er til Hinder derfor.1 Under alle
Omstændigheder maa dernæst gjøres en Undtagelse i Henseende
til lovbestemte Løsnings- og Forkøbsrettigheder, der paa samme
Maade som f. Ex. Expropriationsretten kunne gjøres gjældende
overfor enhver Ejer.
Endvidere har man vistnok i den citerede Forskrift fornøden
Hjemmel for den Paastand, at ogsaa begrænsede tinglige
Rettigheder, der gaa ud paa en eventuel Tilintetgjørelse af
Ejendomsretten derved, at den Berettigede enten selv kan tage Tingen
til Ejendom eller overdrage Ejendomsretten over den til en Anden,
maa kunne tilintetgjøres ved Hævden, og denne Sætning finder
en positiv Støtte i D. og N. L. 5-7-13, som viser, at en
Underpanteret, naar Underpanthaveren er traadt til sit Pants
Brug, bortfalder ved Hævden; men det Samme maa dog
fornuftigvis gjælde, om end Panthaveren ikke er traadt til Pantets
Brug; thi det turde vel være givet, at en Panthaver ikke bør
være retlig værre stillet, naar han gjør en ham tilkommende
Beføjelse gjældende, end naar han undlader at gjøre det, da den
blot eventuelle Ret aldrig bør nyde en fuldkomnere Beskyttelse
end den aktuelle. Spørgsmaalet om de nærmere Betingelser for
Panterettens Tilintetgjørelse ved Hævden maa da besvares i
Analogi med Betingelserne for Ejendomsrettens Undergang. Den
Besidder, der selv har anerkjendt Pantefordringen eller iøvrigt, f.
Ex. som Arving, er bleven personlig Debitor for Pantegjælden,
kan ikke hævde Ejendommen fri for den, ligesaalidt som den
Besidder, der har anerkjendt Ejerens Ret, eller hvem en positiv
Restitutionspligt paahviler, kan hævde imod ham. Derimod vil
det ikke være tilstrækkeligt til at forhindre Panterettens
Undergang, at Besidderen er bleven vidende om dens Existens f. Ex.
ved Paategning paa det tinglyste Adkomstbrev, medmindre man
antager, at en simpel mala fides overhovedet er til Hinder for
Hævdserhvervelsen, jfr. den hos Brandt S. 417 anførte norske
H. R. D. af 1873, der bestemt taler for, at den norske Retsbrug
ikke i omtalte Fald vilde anse Panteretten for bortfalden ved
Hævden, idet Dommen endog gaar videre og statuerer en
Forpligtelse til under mistænkelige Omstændigheder at undersøge
Panterettens Gyldighed.
1 Brandt 468—69, 472. 2 Brandt 491.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
