Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193 § 35- Gjenstanden for Pant.
den ene og Sverig-Norge paa den anden Side. I Danmark
kan der nemlig stiftes Panterettigheder i det nys anførte
begrebsmæssige Omfang og det baade med Hensyn til Rettigheder, der
alt ere erhvervede af Pantsætteren, og saadanne, der først skulle
erhverves.’ Kun er det nødvendigt, at den paagjældende
Gjenstand eller Rettighed specialiseres. Ifølge Konkursl. § 151 kan der
nemlig ikke gives et almindeligt Pant og heller ikke som Regel
Pant i Tingsindbegreb, jfr. § 152. I Sverig derimod har man i
lang Tid ikke anerkjendt kontraktmæssigt Underpant i Løsøre,
og i Norge er dette Underpant med enkelte Undtagelser afskaffet
ved Lov 12 Oktbr. 1857 § i. Men den Sætning, at
Løsøreunderpant ikke anerkjendes, er videre rækkende end det ved første
Øjekast kan synes. Som Former for Stiftelsen af Panterettigheder
bliver nemlig kun tilbage den fysiske Overleverelse og
Tinglæsningen (Indtegningen). Hin kan kun anvendes med Hensyn til
rørlige Ting eller saadanne Rettigheder, der ere forbundne med
en rørlig Tings Besiddelse, saasom en Brugsret, Haandpanteret
(subpignus), denne kun med Hensyn til faste Ejendomme2 eller
begrændsede Rettigheder i saadanne. Om alle begrændsede
Rettigheder kunne pantsættes gjennem Tinglæsning ved Ejendommens
Værneting er endog tvivlsomt. I Norge er Spørgsmaalet besvaret
bekræftende,3 medens det for Sverigs Vedkommende i Betragtning
af, at det ligger udenfor Realfoliets Opgave at give Oplysning om
Sukcessionsforholdene med Hensyn til begrændsede Rettigheder,
formentlig maa besvares derhen, at kun saadanne afløste
Rettigheder kunne pantsættes, der enten som Akcessorier ere knyttede
til Ejendomsretten over en fast Ejendom og pantsættes i
Forbindelse med denne (Servituter, efter Omstændighederne
Grundbyrder), eller som have et særeget Folium i Realbøgerne
(frälse-ränta). Der bliver altsaa efter det foran Anførte mange
Rettigheder tilbage, i hvilke der i Sverig og Norge i Modsætning til
Danmark ikke kan gives Underpant og blandt dem atter
adskillige, som, da de heller ikke kunne gives til Haandpant,
overhovedet ere udelukkede fra en viljesbestemt Pantsætning f. Ex.
1 Gram 521; Om Retsforholdet ved Pantsætning af fremtidigt Erhverv, jfr.
Aagesen Festskr. S. 114, Anm. 2.
2 Huse paa lejet Grund antages i Norge at kunne stilles til Underpant af
Husets Ejer, jfr. Hallager-Aubert II, 355 Noten.
3 Hallager-Aubert II, 307—8.
Nordisk Retsencyklopædi. II. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
