- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
195

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195 § 35- Gjenstanden for Pant.



3. Hvis Pantet efter Pantsættelsen faar en forøget Værdi
saasom ved Reparationer, Opdyrkning, Tilvæxt, kommer dette
Panthaveren tilgode, selv om Værdiforøgelsen ikke har været
paaregnet ; navnlig gjælder dette ogsaa med Hensyn til Bygninger,
der af Pantets Ejer opføres paa pantsat Grund. Det kanendikke
antages, at Pantsætteren under Paaberaabelse af at ville føre Pantet
tilbage i dets tidligere Stand kan borttage Bygningen. En
saadan Disposition er vistnok kun berettiget, forsaavidt den havde
været det, hvis Bygningen fra første Færd havde hørt med til
Pantet. Nogle norske Højesteretsdomme1 synes imidlertid at
forudsætte, at en Panthaver kun kan holde sig til Tomten men
ikke til det ny opførte Hus. Disse Domme betragtes imidlertid
ikke som afgjørende,’1 og endmindre kan der være Spørgsmaal
om at give dem den Udvidelse, hvortil Konsekvensen synes at
maatte føre 3 f. Ex. til Til- eller Ombygninger, ved hvilke
Panthaveren kan vinde en ligesaa «betydelig, aldeles upaaregnet Fordel
paa Tredjemands Bekostning.»4 Forsaavidt Paabygninger ske ved
Andre end Ejeren, f. Ex. en Lejetager, maa henvises til de
almindelige Regler, der gjælde om Paabygninger paa anden Mands
Grund.5

Gaar Gjenstanden for Panteretten helt eller delvist til Grunde,
falder ogsaa Panteretten som enhver anden tinglig Ret forsaavidt
bort. Man antager imidlertid — om end for Danmarks
Vedkommende tildels med nogen Vaklen — at Panthaveren, som efter
Omstændighederne andre tinglig Berettigede, har Krav paa
fortrinsvis Dækning af de Surrogater, der kunne træde istedetfor
Pantet, saasom en Assurancesum, en Skadeserstatningsfordring
eller Expropriationsgodtgjørelse.c Hvor ved Expropriation eller
Udskiftning Jord byttes mod Jord, jfr. de norske Love af 19
Maj 1860 § i og 4 Juni 1866 §7, vil Panteretten ligefrem være

1 Hallager-Aubert II, 375 Noten. 2 Hallager-Aubert II, 375—76.

3 Hallager-Aubert II, 373 — 74. 4 Hallager-Aubert II, 376 Noten.

5 Hallager-Aubert II, 376—77.

6 Gram 528; Schrevelius II, 184; Hallager-Aubert II, 377—80, hvor det
antages, at Panthaveren, forsaavidt ikke særlige Regler ere givne, udtrykkelig
maa nedlægge Forbud mod Udbetalingen, og at ellers intet Ansvar kan gjøres
gjældende mod Tredjemand, der betaler til Ejeren. Dom i Uf f. R. 1876, 802
°g 1877, 184 statuerer, at en Panteret i en Hest ikke medfører Panteret i
Assurancesummen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free