Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2o8 § 37. Underpant i faste Ejendomme.
Servitut og Grundbyrde, for Udlæg, der foretages, og Konkurs,
der indtræder samme Dag, som Indtegning søges for
Pantefordringen, jfr. Indtl.s §§ 14, 51, 54, 57, H. B. 17-9-2 og 6.
Forsaavidt der i Norge er Tilbøjelighed til 1 paa den anden Side at
lade Pant gaa foran for samtidig tinglæst Arrest, er denne Menings
Rigtighed tvivlsom, jfr. ovenfor S. 101.
Ved Anvendelsen af disse Regler kan — ihvorvel det ikke
særligt hører hjemme paa dette Punkt men har almindelig Anvendelse
— mærkes den Ejendommelighed efter dansk Ret, at det, naar
Konkurs og tinglig Ret støder sammen, vistnok ikke som i de to andre
Lande er selve Konkursens Aabning,2 men først Fallitdekretets
Tinglæsning, der umuliggjør, at vedkommende Berettigede kan
vinde Fortrinsret ved Tinglæsning, jfr. Pl. 10 April 1841 § i.3
I Tilfælde af Pantedebitors Død i insolvent Stand uden Arvinger
eller med Arvinger, der ikke hæfte for Gjælden, er det i
Danmark og Sverig selve Dødsfaldet, i Norge det Øjeblik,4 Boet tages
under Skiftebehandling, der er afgjørende. Om nogen
Tinglæsning af Dødsfaldet bliver der ikke Spørgsmaal. For Sverigs
Vedkommende erindres, at naar Konkurs først indtræder efter
Udløbet af den ordinære Frist, der er givet Arvinger til at
overveje om de ville fragaa Arv og Gjæld (1 Maaned efter
Boop-tegnelsen),5 bliver en efter Dødsfaldet søgt tidligere Indtegning
gyldig, jfr. H. B. 17-9-3.
Naar det er bemærket, at det tinglæste Pant gaar foran for
yngre Rettigheder og staar tilbage for ældre (prior tempore,
potior jure), da maa disse Sætninger undergives den selvfølgelige
Begrændsning, der flyder af Vedtagelser i modsat Retning.
Denne Bemærkning har i Pantematerien stor Betydning, thi
praktisk taget maa det endog siges at være Reglen, .at Rangfølgen
mellem flere Panterettigheder indbyrdes ikke bestemmes efter
1 Jfr. Hallager-Aubert I, 255—56, II, 363—64.
a Om hvad der forstaas ved Aabningen, se de norske og svenske
Konkursloves § 12 og Schweigaard Konkurs 16; Ipsen 146; Bergstrand 205.
3 Jfr. Aagesen Progr. 1871, 94—106; Scheel II, 194.
4 Med Hensyn til det Tilfælde, at der er faktisk Tvivl om, hvorvidt
Pantebrevets Tinglæsning eller Konkursens Aabning (henholdsv. Paabegyndelse af
Skiftebehandlingen) først har fundet Sted, se paa den ene Side
Hallager-Aubert I, 250 ff. og paa den anden Side Schweigaard Konkurs 121.
5 Deuntzer i nordisk Retsencyklopædi II, første Hefte, 131—32.
Nordisk Retsencyklopædi II. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
