Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221 § 38. Underpant i Løsøre.
a. For Forstrækninger til Bjergværk, Fabriker eller
Manufakturindretninger kan der gives Sikkerhed i de Produkter, til
hvis Frembringelse eller Forædling Forstrækningen er given
(For-lagskontrakter), jfr. L. om Bjergværksdriften af 14 Juli 1842 § 52.
b. Hypothekforeninger af Værksbrug, Fabriker og andre
industrielle Anlæg, jfr. L. 15 Septbr. 1851 og 17 Juli 1857, kunne
tilligemed disse pantsætte løse Maskiner og andet Inventarium.
c. Den almindelige Enkekasse kan for Indskudene til samme
betinge sig Sikkerhed i Vedkommendes rørlige Gods. Denne Ret
er dog nu bleven upraktisk, da Enkekassen ved L. 24 Apr. 1869
§ 3 har faaet legal Panteret.
I Danmark er det kontraktmæssige Underpant i Løsøre
ganske i Almindelighed tilladt, ikkun kan der ikke gives et
almindeligt Pant i samtlige Debitors Ejendele og ikke heller i
Tingsindbegreb som saadanne, fra hvilken sidste Regel der dog
atter er gjort en Undtagelse til Fordel for Forpagtere og Lejere
al Jordejendomme, idet disse for Lejeafgiften kunne give Pant i
de til Bedriftens Udøvelse hørende Redskaber samt i Bedriftens
Produkter, jfr. Konkursl.s §§ 151 og 152. At Besætning m. m.
og Maskiner m. m. kunne pantsættes som Bestanddele af
vedkommende’ faste Ejendomme og efter de for Pantsætningen af
faste Ejendomme gjældende Regler er tidligere bemærket, jfr.
K. L.s § 153.
2. Saavel i Henseende til Stiftelsen af Løsøreunderpantet, hvor
det endnu er anerkjendt, som til den Retsbeskyttelse, der knytter
sig til samme, gjælde i Norge de samme Regler som om Pant i fast
Ejendom. Forsaavidt Løsørepantet er givet i Forbindelse med
fast Ejendom (Tilfældet b), foregaar Tinglæsningen ved
Ejendommens Værneting, i Tilfældet a ved Værkets Værneting, men
ellers ved den Jurisdiktion, under hvilken Pantsætteren bor (jfr.
Anal. af PI. 18 Jan. 1788). Flytter Pantsætteren, maa
Tinglæsningen inden passende Frist gjentages ved hans nye Forum.1
I Danmark derimod gjælder der i begge Henseender
ejendommelige Regler. Hvad først Stiftelsen angaar,’ skal Pantebrevet3
1 Hallager-Aubert II, 357 ff.
2 Gram 587 ff.; Scheel II, 168—69; Aagesen Progr. 1866, 159.
3 Om Stempelpapir se L. 19 Febr. 1861 § 58, jfr. L. 21 Marts 1874 § 1
og Amdrup 350—65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
