- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
223

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223 § 38. Underpant i Løsøre.



stemmelser i L. 30 Aug. 1842 og 6 Maj 1854.’
Ejendommelige Vanskeligheder, der ikke kjendes ved Pantsætningen af faste
Ejendomme, møde, naar Flere have Underpant i samme rørlige
Ting.2 En senere Panthaver kan nemlig ikke erkjendes
berettiget til udenvidere at sælge Tingen med dens Byrde, thi
herved vil den bedre Berettigede udsættes for at tabe sit Pant af
Syne.3 Paa den anden Side synes den Omstændighed, at en Ting
mulig for en Bagatel er pantsat, ikke at burde gjøre den
uangribelig for andre Berettigede. Imidlertid savnes der positive
Regler saavel i Danmark som i Norge. Ifølge Analogien af D.
og N. L. 5-7-14 synes den senere Prioriterede vel at kunne udløse
den fortrinsberettigede Panthaver ved at betale ham hans fulde
Fordring. Men ligesom denne Ret er prekær, hvor en Samling
af Løsøregjenstande er pantsat, idet den senere Panthaver
isaa-fald endog kan sætte Penge til, da han, naar det definitivt viser
sig, at Auktionsprovenuet ikke er tilstrækkeligt til at dække
første Panthaver, ikke kan gjøre de alt iværksatte Salg uskete,
saaledes turde strængt taget bemeldte Ret overhovedet kun kunne
tillægges anden Panthaver, naar første Panthavers Fordring er
forfalden. Det synes at gaa udenfor de tilladte Grændser af
Analogi, naar Hallager4 ganske i Almindelighed tillægger anden
Panthaver Udløsningsret eller Ret til mod fornøden
Sikkerhedsstillelse at forauktionere. Det Argument, at første Panthaver
intet Tab lider herved, er neppe tilstrækkeligt bevisende.
Imidlertid antager ogsaa Schweigaard5, at anden Panthaver ubetinget
kan realisere mod at stille første Panthaver Sikkerhed for hans
Fordring, og i Betragtning af de ubillige Resultater, en modsat
Lære fører til, er det ikke uantageligt, at man i Danmark vil
gaa samme Vej.,;

1 Schweigaard II, 459 ff.; Hallager-Aubert II, 427 ff.

J Hallager-Aubert II, 441 — 42; Gram 602—606.

3 Derfor har Pantsætteren af Løsøregjenstand heller ikke den Raadighed
over Pantet, som tilkommer Pantsætteren af fast Ejendom. Han maa lade Pantet
blive paa sin Plads.

4 Den ældre Udgave II, 336 fif.
Ä Schweigaard II, 425—27.

" Jfr. ogsaa Gram 603—5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free