Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
§ 39- Retspant.
fælde af Konkurs eller overfor en senere Udlægshaver, jfr.
Kon-kursl.s § 158. Hvad angaar Udlæg i faste Ejendomme, haves
der ingen udtrykkelig Regel i Lovgivningen om, at Tinglæsning
er fornøden, men det forudsættes ikkun, at en saadan finder Sted,
jfr. Sportelrgl. 22 Marts 1814 § 64. Det er imidlertid en
utvivlsom Følge af Lovgivningens Principer, at det utinglæste Udlæg
maa vige overfor dem, der i god Tro ved Retshandel erhverve
Rettigheder i Ejendommen. Om der kan tillægges Tinglæsningen
Betydning ogsaa i Forhold til Ejerens Kreditorer, er ikke saa
klart. Saavel naar henses til Beskaffenheden af Udlægshaverens
Ret som til de Farer", det kan medføre for den almindelige
Kredit, om Kreditorer efter derom truffen Aftale med Debitor
skulde have det i deres Magt at erhverve skjulte Panterettigheder
i dennes Ejendomme, synes der — jfr. ogsaa hvad der er
bemærket ovenfor S. 174—6 — at være mest Grund til at
sammenstille Udlæget med det viljesbestemte Underpant. Imidlertid
er man dog i Danmark tilbøjelig til ikke at kræve Tinglæsning
i nævnte Relation.1 I en anden Henseende plejer man derimod
at følge Analogien af hvad der gjælder om Underpant; det
antages nemlig, at Udlægets Retsvirkning, naar Tinglæsningen
foregaar inden de i D. L. 5-3-28 foreskrevne Frister, maa regnes fra
den Dag, da Udlæget foretages.-
3. Den Udlægshavere givne Retsbeskyttelse er i Danmark
karakteriseret ved, at det nærværende Udlæg har udviklet sig af
Lovens Udlæg til Ejendom, uden at det med den skete
Forandring har været tilsigtet at stille Kreditor materielt slettere.3
Tingen betragtes i Forhold til alle Andre som udskilt af Debitors
Formue ved Udlæget. Ligesom derfor Ingen ved Retshandel
med Skyldneren kan erhverve Rettigheder i Tingen til Præjudice
for Udlægshaveren, saaledes er denne uangribelig af
Skyldnerens Kreditorer, disse være iøvrigt nok saa privilegerede,4
i Konkursboet er han altsaa Separatist.5 I Norge sammen-
1 Jfr. Scheel II, 189—90; Nellemann a. St. 184.
1 Nellemann a. St. 184; Gram 168; Ipsen 118.
3 Nellemann a. St. 176—81; Scheel II, 183—88; Gram 166.
4 Undtagelsen i L. 10 Maj 1854 § 48 er tidligere berørt. Et Tyende hos
en Fæstebonde kan under visse nærmere Betingelser søge Fyldestgjørelse af
Gjenstande, som ere udlagte Jorddrotten.
5 Se dog den ovenfor S. 201 Note 3 nævnte Lempelse, der ogsaa finder
Anvendelse her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
