Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
§ 2. De obligatoriske Retsforholds Begreb.
har Ret til af en anden, bestemt Person (Skyldner, gäldenär)
formedelst en denne særlig forbindende Kjendsgjerning at fordre
en Ydelse (Handling eller Undladelse).1 Rettigheder og
Forpligtelser af denne Art kunne være begrundede i familieretlige
eller arveretlige Forhold, men de bestemmes isaafald væsentlig
af andre Grundsætninger end de formueretlige og tilhøre derfor
ikke Obligationsretten.2 Udenfor denne falde ligeledes de
Forpligtelser, som i Kraft af positive Lovforskrifter paahvile Statens
Borgere som saadanne, t. Ex. Skattepligten.3
I Modsætning til den tinglige Ret, der væsentlig fremtræder
som en Raadighed over Tingen, viser det Eiendommelige ved
den obligatoriske Ret sig deri, at den er en Ret mod Personen.
Det er saaledes vildledende, naar man tidligere har betegnet den
tinglige Ret som en «Ret i Tingen» og den obligatoriske Ret
som en «Ret til Tingen», idet man af Hensyn hertil skjelnede
mellem den umiddelbare og den middelbare Tingsret. Det
obligatoriske Retsforhold karakteriseres ogsaa derved, at der
ligeoverfor Rettigheden staar en tilsvarende Forpligtelse; denne og
hin udfylde hinanden. Uagtet der saaledes begrebsmæssig er en
væsentlig Forskjel mellem obligatoriske og tinglige Rettigheder,
hersker der dog ofte Tvivl om, til hvilken Klasse visse, paa
Grænserne liggende Rettigheder høre. Hvad disse Spørgsmaal
angaar, henvises til Tingsretten. 4
Saafremt Skyldneren ikke efterkommer sin Forpligtelse, kan
Fordringshaveren gjennem retligt Søgsmaal fordre sig fyldestgjort
af Skyldnerens Formue. Herved er dog at bemærke, at
Rets-opfatningen anerkjender Tilværelsen af Forpligtelser, der ikke
hjemle Fordringshaveren nogen Søgsmaalsret, men hvortil der
dog knytter sig visse retlige Virkninger, saaledes at de adskille
sig fra blot moralsk bindende Forpligtelser. I saa Henseende
haves navnlig for Øie, at den ifølge en saadan Forpligtelse
frivillig erlagte Ydelse ikke kan betragtes som Gave og hellçr ikke
1 Jfr. Gram II, i, S. 10—13, Hallager-Aubert I, S. 1—2. Aubert, Den
norske Obligationsrets almindelige Del (Kristiania 1887) § I. Schrevelius II,
S. 338, jfr. Lassen, Alm. D. § 1.
2 Gram II, 1, S. 14. Hallager-Aubert I, S. 2—3, Lassen, Alm. D. § 1.
3 Gram II, 2, S. 13. Hallager-Aubert I, S. 2, Lassen, Alm. D. § 1.
4 Jfr. Nordisk Retsencyklopædi II: Den nordiske Tingsret ved Matzen og
N. Lassen, navnlig S. 1 — 2, 27—31. Aagesen: Indledning, S. 137 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
