- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
6

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6

§ 4- Personerne i de obligatoriske Retsforhold.

ere forbundne ved en og samme forpligtende Kjendsgjerning. I
saa Henseende kommer det tildels an paa, af hvilken Beskaffenhed
denne Kjendsgjerning er.

Naar Flere i Fællesskab have forvoldt Skade ved en retsstridig
Handling, ere samtlige solidarisk ansvarlige ligeoverfor den
Skadelidende. Forsaavidt den retsstridige Handling er strafbar, har
Sætningen i norsk og svensk Ret positiv Hjemmel i de almindelige
Straffelove, se norsk Straffelov 20de Aug. 1842 Kap. 26 § 2,
svensk Straffelov 16de Febr. 1864 Kap. 6 § 5. At imidlertid
Retsregelen gjælder i sin fulde Almindelighed, saavel efter dansk,
som efter norsk og svensk Ret, er ikke tvivlsomt.1 Herfor
kan paaberaabes en ved langvarig Sædvane stadfæstet
Retsopfat-ning, der allerede har sin naturlige Forklaring deri, at det
øien-synligt vilde være ubilligt, om den Skadelidende skulde have
større Vanskelighed ved at opnaa Erstatning, naar Skaden er at
tilregne Flere, end naar den hidrører fra en Enkelt. Fra et
strengt Retssynspunkt er derhos Retsregelen begrundet ved den
Betragtning, at naar en Person har gjort en anden Skade ved en
forbrydersk Handling eller Virksomhed, ophæver det ligesaalidt
hans civilretlige Ansvar som hans Brøde, at han har havt Andre
med sig i Gjerningen.

Saafremt Obligationsforholdet hviler paa kontraktmæssigt
Grundlag, opstaar det samme Spørgsmaal i Tilfælde af, at Flere
gjennem en fælles Villieserklæring har paataget sig en og samme
Forpligtelse, uden at noget er udtalt om Beskaffenheden af det
Ansvar, som hver enkelt har overtaget. I dette Punkt gjælder
en anden Grundsætning i Danmark og Norge end i Sverige.
I de to førstnævnte Lande antages som Regel de saaledes
forpligtede Personer at være solidarisk ansvarlige.2 Direkte positiv
Lovhjemmel har denne Regel ikke, men foruden at den har
Støtte i Analogien af Lovens Bestemmelser om Forlovere, D. L.
i—23—13 og 14, N. L. i—21 —13 og 14, saaledes som disse
ere blevne fortolkede af Praxis, er den stadfæstet ved en sikker

1 Gram II, i, S. 45, 2, S. 879 ff., Hallager-Aubert II, S. 562 ff., Aubert
S. 12—14, Schrevelius II, S. 398—399, Ørsteds Hdbg. V, S. 28—29, Lassen,
Alm. D. S. 190—191.

2 Gram II, 1, S. 31 ff., Hallager-Aubert II, S. 269 ff.. Ørsteds Hdbg. V,
S. 432 ff., Aubert i N. Retst. 1874, S. 89 ff., Aubert S. 10—12, Lassen, Alm.
D. S. 186 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free