Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
§ 7- Renter og Mellemrente.
§
Renter. Mellemreute.
Med Skyldigheden at erlægge Penge eller andre fungible
Gjenstande er ofte forbunden Forpligtelse til at svare Renter
som Erstatning for Afsavn af Obligationens Gjenstand. Denne
Forpligtelse er dog ikke umiddelbart given dermed, at der
bestaar et Gjældsforhold. Er dette grundet paa en kontraktsmæssig
Forpligtelse, skulle saaledes Renter i Regelen ikke svares,
medmindre Saadant udtrykkelig er vedtaget, se for svensk Rets
Vedkommende H. B. 9—10.1
En vigtig Undtagelse herfra danner dog Forpligtelser stiftede
mellem Handelsmænd i Anledning af Handelsmellemværende. Det
er nemlig sædvansmæssig Ret i alle tre Lande, at den, der
ind-gaar i et saadant Forhold, ansees for stiltiende at have forpligtet
sig til at svare Renter af skyldige Beløb.2
Endvidere indtræder i visse Tilfælde i Kraft af Lovens
Forskrift Forpligtelse til at svare saakaldte Erstatningsrenter
(Morarenter). En saadan Forpligtelse er enten begrundet i en retstridig
Handling, hvorved Penge eller fungible Gjenstande ere fravendte
deres Indehaver, eller hidrører fra, at en Gjældsforpligtelse ikke
er bleven opfyldt i rette Tid.3 I Henseende til Beregningen af
denne Slags Renter gjælder i Danmark og Norge den
Særegenhed, at de i Mangel af anden Aftale først begynder at løbe
fra den Dag, da det første lovlige Skridt til retslig Paatale er
iværksat. Denne Regel synes ifølge d. L. 6 April 1855 § 3 at
komme til Anvendelse, selv om Erstatningspligten grundes paa
et Retsbrud. I Norge er Praxis maaske tilbøielig til at gjøre
Regelen gjældende i lignende Udstrækning, uagtet under
sidstnævnte Forudsætning nogen Lovhjemmel ikke kan paavises.4
I Sverige synes man, ialfald i Theorien, at erkjende, at den,
som ved en retstridig Handling har mistet Brugen af sin Kapital,
1 Jfr. Gram II, i, S. 76 ff., Hallager-Aubert I, S. 320, Lassen, Alm. D.
S. 118, Schrevelius II, S. 353.
2 Gram II, i, S. 271, 2, S. 325, Hallager-Aubert I, S. 320, Lassen, Alm.
D. S. 118—119.
3 Herom se § 15.
4 Hallager-Aubert II, S. 575, jfr. Anm. i Ugebl. for Lovk. VI, S. 332 og
Chr. Platou om Besiddelse § 7, Ugebl. Il, S. 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
