- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
47

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 15. Mora.

47

hvorom Kontrakten handler, regelmæssig paahviler Mænd i
Fordringshaverens Stilling en strængere Erstatningspligt end den
sædvanlige. Utvivlsomt maa dette i al Fald gjælde, naar
Skyldneren har været vidende om, at saa er Tilfældet.

Hvad der skal tilsvares af Skyldneren, er det Tab, som er
lidt derved, at Ydelsen ikke har fundet Sted i rette Tid
(Tids-interessen).1 Herunder indgaar saavel det umiddelbare Tab,
saasom Værdien af den udeblevne Ting, som det middelbare Tab,
forvoldt ved Afsavnet af Tingen. At denne, efterat Mora er
indtraadt, er falden eller stegen i Pris, kan faae Indflydelse ved
Erstatningens Fastsættelse. Fordringshaveren kan saaledes efter
Omstændighederne være berettiget til at forlange, at Værdien
skal bestemmes efter Tingens Pris paa Leveringstiden eller efter
en senere indtraadt Prisforhøielse.

De almindelige Regler om Skadeserstatning undergaa dog
væsentlige Afændringer, naar Forpligtelsen gaar ud paa Betaling
af Penge, hvormed i svensk Ret Laan af hvilkesomhelst
fungible Gjenstande (försträckning) i denne Henseende væsentlig er
ligestillet.

For det Første begrænses efter dansk og norsk Lov2
Fordringshaverens Ret til at holdes skadesløs derved, at, naar
Andet ikke udtrykkelig er aftalt, Godtgjørelsen først skal
beregnes fra den Tid af, at det første lovlige Skridt til Fordringens
retslige Indtale er iværksat, se d. Lov 6 April 1855 § 3, n. Lov
20 Juli 1824 § 49, der begge mere eller mindre positivt
stadfæste den ældre sædvansmæssige Retsopfatning. For Fordringer
ligeoverfor Boer, der ere under offentlig Skiftebehandling,
begynder Godtgjørelsen at løbe fra Fordringens Anmeldelse for
Skifteretten, d. Skiftelov 30 Novbr. 1874 § 37, hvilken Regel i
Danmark ogsaa kommer til Anvendelse ligeoverfor
Konkursboer, Konkursl. 25 Marts 1872 § 12. Den norske Lov fritager
derimod Konkursboet for Erstatning i Anledning af Mora,
medmindre Stevning til Retten var forkyndt og ikke ladet uforfulgt,
da Boet toges under Behandling, Konkursl. 6 Juni 1863 § 120.
Ogsaa ifølge svensk Ret skal i visse Tilfælde Paatalens Datum
være Udgangspunktet for Beregningen af Moragodtgjørelse.

1 Se navnlig Evaldsen, Skyldnerens Mora S. 116—131. 175-—183.

2 Gram II, 1, S. 264 ff., Hallager-Aubert I, S. 79—80, Lassen, Alm. D.
S. 147 ff., Evaldsen, Skyldnerens Mora S. 131—136.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free