Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
§ 16. Om Vanhjemmel.
hververens Nydelse af Rettigheden, ere denne Materie
uvedkommende. Ved Overdragelse af Fordringer fremtræder denne
Forskjel deri, at Cedenten indestaar for, at han har en retsgyldig
Fordring paa Cessus, medens han ikke svarer for denne
Fordrings Godhed, det vil sige Skyldnerens Vederhæftighed, se
nedenfor § 17.
Det ligger i Forholdets Natur, at der kun opstaar
Spørgsmaal om Hjemmelsansvar, naar Trediemands Paastand om en
bedre Ret er støttet til en Retsgrund, som var tilstede paa det
Tidspunkt, Overdragelsen foregik.1 Undtagelsesvis vilde man
maaske i dansk og norsk Ret antage, at Vanhjemmel er
tilstede i Tilfælde af, at Hævd er erhvervet af Trediemand kort
efter, at Overdragelsen har fundet Sted, forudsat at Overdrageren
har forsømt at gjøre opmærksom paa det Forhold, hvorpaa
Hævden grundes.
Naar Trediemands bedre Ret er godtgjort, ere Betingelserne
for Overdragerens Ansvar indtraadte, uanseet at Rettigheden
endnu ikke faktisk er bleven unddraget Erhververen.
Overdrageren har da misligholdt sine Forpligtelser og kan ikke fordre,
at Medkontrahenten skal vedblive at udøve en prekær Besiddelse.
At Trediemand paastaar at have en bedre Ret er derimod ikke
tilstrækkeligt; han maa tilveiebringe Bevis for, at hans Paastand
er begrundet. I Almindelighed vil dette ske derved, at
Trediemand anlægger Sag mod Erhververen og ved Dom opnaar
God-kjendelse af sin Ret. Forat den retslige Afgjørelse skal være
bindende i Forhold til Overdrageren, maa denne af Erhververen
varsles om den mod ham anlagte Sag (litis denunciatio), S. J. B.
11 — i og 11—3 «lede hvar till sin man». Undladelse af at
iagttage dette har dog efter dansk og norsk Ret kun til Følge’,
at Overdrageren levnes Adgang til at godtgjøre, at Sagen vilde
have faaet et andet Udfald, saafremt der var givet ham
Anledning til at fremkomme med sine Bevisligheder.2 I svensk Ret
vil maaske Forsømmelsen af at varsle om Sagsanlægget tillægges
en strængere Følge.
Forresten kan det efter dansk og norsk Retsopfatning ikke
1 Gram II, i, S. 217 — 218.
2 Jfr. Gram II, X, S. 229, Hallager-Aubert I, S. 86—87, Lassen, Alm. D.
S. 165, Bergh, 1. c. S. 319 ff., Hagerup, Om Kjøb og Salg S. 65—66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
