- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
74

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

§ 19- Betaling.

drag af Mellemrente, se Utsökningslag io Aug. 1877 § 128,
jfr. § 127. En Undtagelse fra ovennævnte Regel er i svensk
Ret ligeledes hjemlet ved Frdn. om urarfvagörelse 18 Septbr.
1862 § 4. Naar et Dødsbo skiftes mellem Flere, kan af disse
endog den Gjæld, som ikke forfalder inden et Aar efter
Dødsfaldet, opsiges til Betaling et Aar efter Opsigelsen. Her kan
ogsaa mærkes den i svensk Ret gjældende Sætning, at naar en
bestemt Forfaldsdag ikke er aftalt, har saavel Skyldner som
Forlover Ret til at betale, naar han vil, Frdn. 20 Juli 1855.

Om Stedet, hvor Betaling skal finde Sted, indeholdes ikke
i Lovgivningen nogen almindelig, i Mangel af Aftale gjældende
Bestemmelse. Dog fastsætter s. Promulgationslag 10 Aug. 1877
§ 10, 6 Mom., at saafremt Stedet, hvor en Gjældsforpligtelse
skal betales, ikke er nævnt, bestemmer Overexekutor eller Retten,
hvor Betaling paa Skyldnerens Bekostning skal ske. Iøvrigt vil
Ydelsens Beskaffenhed hyppig være bestemmende i Henseende til
Betalingsstedet, t. Ex. ved Kontrakter om personligt Arbeide.
Er Gjenstanden generisk bestemt, turde det vel i Danmark og
Norge opstilles som en Regel, at Ydelsen skal erlægges paa
Fordringshaverens Bolig. Ved merkantile Dokumenter synes det
i Danmark og Norge at være sædvansmæssig fastslaaet, at
Fordringshaveren afhenter Pengebeløbet paa Skyldnerens Bopæl.1
I Sverige turde maaske Retsopfatningen være den samme,
forsaavidt «löpande skuldebref» angaar; forøvrigt har i dette Punkt
forskjellige Anskuelser været fremsatte.2 Hvad Vexler angaar,
henvises til Vexellovene 7 Mai 1880 § 4. Med Hensyn til Kjøb
og Salg har der i Handelsforhold tildels uddannet sig
sædvansmæssige Regler.3

En partiel Opfyldelse af Forpligtelsen kan i Almindelighed
ikke paatvinges Fordringshaveren4, S. H. B. 9—2. Det maa
derfor opfattes som en Undtagelse, at ifølge nordiske Vexellove

1 Gram II, i, S. 88—89, Ørsteds Hdbg. V, S. 142, Evaldsen, Skyldnerens
Mora S. 93 — 96.

2 Jfr. Schrevelius II, S. 442—443, Schmidt, Jur. Arkif 25 B. S. 77,
Just-Ombudsmanns Berättelse 1858, S. 67.

3 Hindenburg, Om Kjøb og Salg S 45—48.

4 Gram II, 1, S. 85, Hallager-Aubert I, S. 130, Lassen, Alm. D. S. 285,
Schrevelius II, S. 430.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free