Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
§ 19- Betaling.
andre i Henseende til Skyldnerens Næringsvei sædvanlige
Betalingsmidler.
Omstødelse af de heromhandlede Retshandler finder kun
Sted, naar Forlangende herom fremsættes. Om Konkursboets
og Fordringshaverens indbyrdes Rettigheder og Forpligtelser som
Følge af Afkræftelsen gjælder det Samme, som ovenfor er
anført i Tilfælde af, at Betaling af ikke forfalden Gjæld fordres
omgjort af Konkursboet.
Beviset for, at en engang bestaaende Forpligtelse er
opfyldt, paaligger den, der paastaar at have betalt. Er det
derimod benægtet, at en Forpligtelse har været til, idet det
paa-staas, at Vederlaget blev erlagt strax, kan den samme Regel
ikke opstilles. Bevisbyrden maa isaafald i Almindelighed
paahvile den, der gjør gjældende, at der er kjøbt paa Kredit,
medmindre det Modsatte efter Forholdets Natur har Formodningen
for sig.1
Nogen bestemt Form for Beviset for stedfunden Betaling er
i Almindelighed ikke foreskreven.2 Imidlertid følger det af hvad
foran er anført, at den, der har forpligtet sig ved et Dokument,
som har Karakteren af et Omsætningspapir, ikke ligeoverfor
Trediemand kan paaberaabe sig en løs Kvittering udstedt af den
oprindelige Fordringshaver (se § i8).
Naar forskjellige Gjældsforpligtelser paahvile samme Person
ligeoverfor en Anden, kan der spørges om, hvilken af disse
Forpligtelser skal ansees afgjort ved en stedfunden Betaling. Som
Hovedregel maa det opstilles, at Skyldneren selv er berettiget
til at bestemme, paa hvilken Gjældspost Betalingen skal
afskrives, dog saaledes at Fordringshaveren ikke af Hensyn hertil
er forpligtet til at modtage Betaling af uforfalden Gjæld. Denne
Regel er ogsaa, rigtignok i en enkelt Anvendelse, udtalt i S.
H. B. 9—5. Har Skyldneren ikke tilkjendegivet, hvilken
Forpligtelse han ønsker at afgjøre, maa vistnok Fordringshaveren i
Almindelighed have Valgretten, men denne synes indtil en vis
Grad at være begrænset af Hensynet til Skyldnerens Interesse.
1 Gram II, 1, S. 347—348. Hallager-Aubert I, S. 131, Schrevelius II,
S’ 435, Ørsteds Hdbg. V, S. 155.
2 Gram II, i, S. 349 ff.. Hallager-Aubert I, S. 131 ff., Schrevelius II
S 435-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
