- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
93

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 26. Fornyelse (Novation).

93

Villieserklæringers forpligtende Kraft. Hvorvidt en ensidig
Erklæring fra Fordringshaveren om, at han frafalder sin Rettighed,
er forbindende for ham, maa derfor ogsaa afgjøres i
Overensstemmelse med de Grundsætninger, som ovenfor i § 9 ere
udviklede om obligatoriske Forpligtelsers Tilblivelse gjennem
Villies-erklæring.

Partiel Eftergivelse finder ofte Sted i Konkurstilfælde i Form
af Akkord eller Overenskomst om Boets Tilbagegivelse til
Skyldneren mod en delvis Opfyldelse af de af ham paadragne
Forpligtelser. Hvis en saadan Overenskomst kommer istand
med alle Fordringshaveres Samtykke, gjælder herom ingen
særegen Regel. Derimod indeholde de nordiske Konkurslove
Bestemmelser om, at Akkord kan opnaaes, uagtet endel af
Fordringshaverne ikke ville indgaa herpaa (Tvangsakkord), se herom
Processen.1

§ 26.

Fornyelse (Novation).

Obligatoriske Forpligtelser kunne ligeledes tilintetgjøres ved
Fornyelse (Novation), idet ifølge Overenskomst en ny Forpligtelse
sættes istedet for den tidligere bestaaende.2 Naar de kontraherende
Parter tydelig har lagt for Dagen, at dette er deres Villie,
opstaar i Regelen ingen Vanskelighed, idet det i Almindelighed
staar Parterne frit at vedtage i saa Henseende, hvad de finde
for godt. Derimod kan der ofte reises Tvivl om, hvad der maa
antages at have været Parternes Mening, naar denne ikke er
udtrykkelig udtalt. De Spørgsmaal, som heraf opstaa, ere
imidlertid jævnlig af overveiende faktisk Natur, og almindelige
Regler angaaende disses Løsning lade sig vanskelig opstille.

Nogen Fornyelse er ikke indtraadt, naar den nye Kontrakt
er fuldstændig ugyldig. I Almindelighed vil det isaafald findes
at være mest stemmende med baade Forholdets Natur og
Parternes Villie at anse det ældre Forhold som fremdeles
bestaaende. 3

1 Nordisk Retsencyklopædi, Ipsen, IV, S. 155 —157, Bergstrand,
Konkursprocessen, 206 — 210, Deuntzer, Skifteret, S. 479 ff.

2 Gram II, 1, S. 396 ff., Hallager-Aubert I, S. 186 ff., Lassen, Alm. D.
S. 278—281, Schrevelius 11, S. 446 ff.

3 Hallager-Aubert I, S. 190, Lassen, Alm. D. S. 279.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free