- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
110

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I IO

§ 30. Gjenstanden for Kjøb og Salg.

kommer til Existents (emtio rei speratae), f. Ex, hvor der er
solgt for en vis Pris pr. Td. 100 Tdr. af den Sæd, som staar
paa en bestemt Ager, og de, hvor Kjøberens Forpligtelse er
ubetinget, uden Hensyn til, hvorvidt Tingen kommer til Existents
eller ei, (emtio spei), f. Ex. hvor næste Aars Afgrøde af en
Ager er solgt under et for en vis Sum.

Til en gyldig Kjøbekontrakt er det nødvendigt, at
Gjenstanden er tilstrækkelig bestemt. Dette kan ske enten saaledes,
at den er individuelt bestemt eller kun bestemt ved Art og
Mængde.1 I sidstnævnte Fald kan Sælgeren ved Valget af
Opfyldelsesobjekt være bunden inden en vis Kreds af
Gjenstande, men hvor dette ikke særligt er bestemt, maa han antages
at have Valget mellem alle tænkelige Gjenstande af den
omhandlede Art.

Er Gjenstanden vel individuelt bestemt, men saaledes at
der er Valgfrihed mellem flere individuelle Ting, maa Valget
antages at tilkomme Sælgeren, hvor intet Modsat er aftalt.

At Gjenstanden i Kontraktsøieblikket tilhører en Trediemand,
er ikke i sig selv til Hinder for, at den gjøres til Gjenstand for
en gyldig Kjøbekontrakt.2 Er saaledes Kontrakten opfyldt fra
Sælgerens Side, kan han ikke kræve Omgjørelse af den om
handlede Grund;3 og om Sælgeren efter Kontraktens Indgaaelse
bliver Eier af den omkontraherede Gjenstand, er Kontrakten
ligesaa bindende, som om han fra først af havde været Eier.
Ved generisk bestemte Gjenstande kan det derhos ikke antages
som en Kontraktsforudsætning, at Sælgeren har den til
Opfyldelsen fornødne Mængde, og han maa derfor være ubetinget
forpligtet til at skaffe Samme. Hvor Kontrakten derimod angaar
en individuel Gjenstand, maa det vel i Almindelighed, saafremt
Kjøberen kjendte Sælgerens manglende Eiendomsret, ansees for
Kontraktens Forudsætning, at Sælgeren kun skal være bunden,
forsaavidt han uden uforholdsmæssige Opofrelser kan blive Eier
af Tingen, og at Kontrakten i modsat Fald skal bortfalde.

1 Gram II, 2, S. 17, Hallager-Aubert I, S. 195, Schrevelius II, S. 488,
Ørsteds Hdbg. V, S. 177, Hagerup S. 6.

2 Schrevelius II, S. 489, Hagerup S. 5 — 6.

3 Om Kjøberens Ret hertil henvises til I,æren 0111 Hjemmel (§ 16).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free