- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
112

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 12

§ 32. Personerne ved Kjøb og Salg.

bliver vistnok ikke Retshandelen uden videre ugyldig, men den maa
bedømmes som, hvad den i Virkeligheden er, nemlig en Gave.

At Kjøbesummen skal være billig, d. e. svarende til
Gjenstandens virkelige Værdi, kræves ikke i den nordiske Ret.1
Undtagelsesvis have vistnok Lovgivningerne, f. Ex. hvor det
gjælder priviligerede Næringer, saasom Salg af Apothekervarer,
opstillet en Maximumstaxt, men forøvrigt er Prisens Ansættelse
overladt til Parternes frie Overenskomst. En anden Sag er det,
at der i en uforholdsmæssigt lavt eller høit ansat Pris kan ligge
et Indicium for, at Retshandelen af Parterne er ment som en
delvis Gave, og at der paa Grund heraf f. Ex. tilkommer den ene
Parts Konkursbo Ret til under visse Betingelser at omstyrte
saadanne «Salg». Herom vil imidlertid blive nærmere handlet under
Læren om Gaver.

For den ved Afhændelse af fast Eiendom betingede
Kjøbe-sum har efter svensk Ret Sælgeren, naar han inden vis Tid
søger Indtegning, ifølge J. B. 11—2 Fortrinsret i den solgte
Eiendom fremfor Kjøberens øvrige Kreditorer, selv om
Kjøbe-brevet, saaledes som oftest er Tilfældet, udtaler, at Kjøbesummen
er betalt. Indtegning for Kjøbesummen kan ifølge Kgl. Frd. 16
Juni 1875 § 2 ske, selv om Kjøberen ikke særskilt har indgaaet
derpaa.

§ 32.

Personerne ved Kjøb og- Salg.

Paa Grund af Kjøbekontraktens gjensidig bebyrdende Natur
vil i Almindelighed til dens Gyldighed kræves Fuldmyndighed i
formueretlig Henseende hos begge Kontrahenter. Herom
henvises nærmere til Familieretten2, hvor det findes forklaret, hvem
der i denne Henseende er fuldmyndig, hvilken Virkning Parternes
manglende Fuldmyndighed har, samt hvorledes der skal forholdes
med Hensyn til Afhændelse af Umyndiges Gods.

Næringslovgivningen kræver i samtlige nordiske Lande i
visse Tilfælde hos Sælgeren særegne Kvalifikationer, f. Ex.
Borgerskab eller Bevilling. Fremstillingen heraf hører imidlertid

1 Gram II, 2, S. 21, Hallager-Aubert I, S. 200, Lassen, Alm. D. S. 53,
Schrevelius II, S. 490, Hagerup S. io.

2 Nordisk Retsencyklopædi II, Deuntzer, Den nordiske Familieret S. 62—
65, hvorved dog nu maa mærkes s. Lov 5 Juli 1884, der sætter Myndighedsalderen
til 21 Aar ogsaa for ugift Kvinde, og d. L. 7 Mai 1880 om gift Kvindes Raadighed
over, hvad hun erhverver ved selvstændig Virksomhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free