- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
138

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 43- Om de for Gaver gjældende særlige Regler. 156

§ 43.

Om de for Gaver gjældende særlige Regler.

En Gave er efter sit Væsen en paa en Afhændelse rettet
Retshandel, og de for saadanne Retshandler i Almindelighed
gjældende Regler komme derfor i det Hele til Anvendelse.
Imidlertid medfører dog den Omstændighed, at en Gave
regelmæssig kun er bebyrdende for den ene Part, heri flere
Modifikationer. Saaledes er det, hvor Gaven ikke skal medføre nogen
Forpligtelse for Erhververen, ikke nødvendigt til Retshandelens
Gyldighed, at Erhververen er myndig, 1 ligesom man — hvad
man end iøvrigt mener om Akcepts Nødvendighed — heller
ikke kræver nogen udtrykkelig Akcept fra dennes Side. Videre
maa man, hvor der foreligger en Retshandel, der kun tilsigter
den ene Parts Fordel, fortolke den paatagne Forpligtelse saa
strængt som muligt.2 Giveren kan derfor ikke antages at have
villet bortskjænke mere end der med Nødvendighed fremgaar
af det Passerede, og om Erstatningsansvar for ham i
Anledning af Retshandelen vil der kun kunne blive Tale, forsaavidt
han har gjort sig skyldig i Svig eller i særdeles grov
Uagtsomhed.3

Angaaende Formen for Retshandelens Indgaaelse haves for
dansk og norsk Ret ingen anden Bestemmelse end den
almindelige i Lovbogens 5 — 1—2, hvoraf følger, at et Gaveløfte bliver
ligesaa forbindende som ethvert andet endeligt Tilsagn. I svensk
Ret synes derimod den Opfatning at være fremherskende,
væsentlig vistnok støttet til historiske Grunde, at et Gaveløfte i sig
selv ikke har nogen retlig forbindende Kraft.4 Ved fast Eiendom
bliver ifølge J. B. 1—2 Retshandelen først forbindende ved
Udstedelse af et i Lovens Former oprettet Gavebrev, og ved
individuelt bestemte Gjenstande synes Overleverelse at kræves.
Hvor Gjenstanden er generisk bestemt, er det antageligt, at

1 Gram IT. 2, S. 83, Hallager-Aubert I, S. 28.

2 Gram II, 2, S. 84, Hallager-Aubert I, S. 298, Lassen, Sp. D. S. 119—120

3 Hallager-Aubert I. S. 298, Assarsson, S 46 Se dog Lassen, Sp. D.
S. 120, jfr. ovenfor S. 51 — 52.

4 Schrevelius 1, S. 180—181. Jfr. Domme i Backmans Handbok, S. 166
og i Holms Arkiv 1884. S. 531.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free