Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
§ 46. Pengeanvisninger. 152
Opfatning Assignataren være berettiget til, da det Forsøg, han
har gjort paa at komme til Beløbet gjennem en Trediemand, er
strandet, at kræve dette ligefrem af Udstederen, og det bliver
da i Tilfælde dennes Sag at bevise, at der ikke tilkommer
Assignataren nogen Betaling, idet f. Ex. enten Beløbet kun skulde
hæves paa Assignantens Regning eller dets Udbetaling var gjort
afhængigt af, at Anvisningen vilde blive honoreret.1 Denne Ret
til at kræve Udstederen maa imidlertid være betinget af, at
Assignataren paa forsvarlig Maade har foretaget det Forsøg paa
at faa Beløbet gjennem Assignatus, som han ved at modtage
Anvisningen har paataget sig, at han altsaa i betimelig Tid har
henvendt sig til Assignatus om Akcept eller Betaling, og naar
saadan ikke har været at erholde, har underrettet Assignanten
herom. Paa samme Maade ville Forsømmelser i saa Henseende
paadrage ham Ansvar, naar det er som Assignantens Fuldmægtig
han har at hæve Beløbet. Bestemte Frister, inden hvilke Saadant
skal gjøres, kan man imidlertid ikke opstille, og hvad der i saa
Henseende skal ansees for forsvarlig Optræden, vil derfor afhænge
af de nærmere Omstændigheder.
Den her fremstillede Opfatning synes for Sveriges
Vedkommende at have positiv Pljemmel i K. Frd. om
utsöknings-lagens inforande m. m. io Aug. 1877 § 10 mom. 4.
Anvisninger gaa ofte fra Haand til Haand gjennem
Overdragelse, hvilken i Regelen tegnes paa Bagsiden af Anvisningen
(in dorso) og, saaledes som almindeligt ved Overladelse af
merkantile Papirer, derfor jevnlig benævnes Endossement. Saadan
Overdragelse opfattes vistnok rettest saaledes, at Overdrageren
(Endossenten) henviser den anden Person (Endossataren) til at søge
Beløbet udbetalt hos Assignatus istedetfor direkte at betale ham
selv og at Endossataren gaar ind paa at forsøge denne Vei, men
har Regres til Endossenten under samme Vilkaar som den første
Modtager til Assignanten, hvorimod det er tvivlsomt, om man
kan antage, at enhver senere Erhverver faar sin Forgjængers
Regresret til de tidligere Personer.2 Medens Endossement af en
1 Lassen, Sp. D. S 396. Deuntzer. Om Fuldmagt S. 116—120, Evaldsen.
Om Fuldmagt S. 134—138. Herimod Gram II. 2. S. 328, Hallager-Aubert
I, S. 446.
2 Jfr. Lassen. Sp. D. S. 397, Evaldsen, Om Fuldmagt S. 128—135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>