Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l60 § 48. Vexlers Overdragelse. Endossement. Vexelborgen.
Cession, hvad der dog kun kan antages at foreligge, naar de
brugte Udtryk klart angive dette, ligesom simpel Overleverelse
er meget praktisk, hvor det sidste Endossement er in blanco.
Ogsaa i disse Tilfælde medføre Overdragelserne almindeligt
civilretligt Cedent-Ansvar.1
Endossement kan ske ogsaa til tidligere Vexelskyldnere
(§ 10, 2), og Vedkommende kan da selvfølgelig ikke gjøre
Vexelen gjældende mod nogen Person, ligeoverfor hvem han
selv er vexelretlig forpligtet; men om han paany bortendosserer
Vexelen, vaagner disse Personers Forpligtelse op igjen, uanseet
om den stedfundne Konfusion kan sees af Vexelen.2
Foruden at være den almindelige Form for en Vexels
Overdragelse, kan Endossementet ogsaa blive brugt som Form for
andre Retshandler, navnlig Fuldmagtsforhold og Kaution.
Hvad førstnævnte Forhold angaar, er det de almindelige,
for vedkommende Fuldmagtsforhold gjældende Regler, der komme
til Anvendelse. Heraf følger, at hvor, som ved det almindelige
Endossement, Fuldmagtsforholdet ikke fremgaar af den brugte
Form, er Trediemand i enhver Henseende berettiget til at
behandle Mandataren (Kommissionæren) som Eier eller Endossent
af Vexelen, medens det i det indre Forhold afgjøres efter den
mellem Parterne trufne Aftale eller i Mangel af saadan efter de
almindelige for Forholdet mellem Kommittent og Kommissionær
gjældende Regler.3 I sidstnævnte Henseende kan forøvrigt
bemærkes, at Endossement fra en Kommissionær ofte vil medføre
almindeligt Endossent-Ansvar, idet han ifølge udtrykkelig eller
stiltiende Aftale ansees for at staa del credere for Beløbet.
Saafremt imidlertid Fuldmagts-Endossementet ogsaa i Formen
fremtræder som saadant (Prokura-Endossement), bliver
Endossataren ogsaa i Forhold til Trediemand at betragte som
Fuldmægtig, og § 16 angiver nærmere Grændserne for den af et
saadant Endossement flydende Myndighed til at optræde paa
Vexeleierens Vegne.4
1 Aubert, Vexelret S 121—122. Bergstrand, Kommentar S. 44, Evaldsen,
Fortolkning S. 60.
2 Aubert, Vexelret S. 118—119, Evaldsen. Fortolkning S. 49 — 50.
3 Aubert, Vexelret S. 144.
4 Aubert, Vexelret S. 145 —146, Bergstrand. Kommentar S. 46—49,
Evaldsen, Fortolkning S. 71 — 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>