Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 63- Lykke- eller Hazardkontrakter.
203
Oktbr. 1753 § i, jfr. Rskr. 28 Novbr. 1755 § 2. Erlagt Betaling kan
fordres tilbage af den Tabende, og er Spillet foregaaet i
Værtshus eller paa andet offentligt Sted, er Værten ansvarlig for
Tilbagebetalingen. Vil den Tabende ikke selv søge Beløbet
tilbage, træder Politiet i hans Sted, Frd. 6 Oktbr. 1753 § 7.
Hvad der tabes paa Kredit er man ikke blot ikke pligtig at betale,
men det er endog under Pengestraf forbudt at betale eller
modtage saadan Betaling, § 8. Senere Godkjendelse er ugyldig,
og en fra Gjældens Oprindelse fra Hazardspil hentet Indsigelse
kan ogsaa gjøres gjældende mod senere P’rhverver af
Gjældsbrev, dog formentlig kun naar han kjendte til, at Gjælden
hidrørte fra Hazardspil, §§ 8 og 9, jfr. ovenfor S. 62. Trediemand,
der har betalt for den Tabende eller laant ham Penge til at betale,
erhverver intet Krav paa ham saafremt han kjendte til, hvorfra
Gjælden skrev sig eller hvortil Beløbet skulde anvendes, § io.1
I Sverige synes man overhovedet utilbøielig til at give den,
der har vundet i Spil, noget Retskrav ligeoverfor den Tabende,
og selv Tilbagesøgningsret med Hensyn til erlagt Betaling vil
man muligens tilstaa den Tabende, naar Spillet har gaaet
udenfor sine naturlige Grændser, at tjene til Fornøielse og
Tidsfordriv, og væsentlig har været anlagt paa Gevinst.2
Ogsaa med Hensyn til Væddemaal, som i dansk og
norsk-Ret ansees fuldt forbindende, saafremt der ikke væddes paa
Andres Spil, synes man i Sverige at være tilbøielig til at gjøre
den Indskrænkning, at vistnok erlagt Betaling er forbindende,
ligesom den Vindende kan kræve Udlevering af det Beløb eller
den Gjenstand, hvorom der er væddet, af en Trediemand,
hvem den maatte være givet i Forvaring, men at han, hvor
saadan Forvaring ikke har fundet Sted, ikke har noget
Retskrav ligeoverfor den Tabende.3
1 Se i det Hele Gram II. 1, S. 317 og II .2, S. 629—630.
Hallager-Aubert I, S. 449—450, Lassen, Sp. D. S. 135—136. Ørsteds Hdbg. V, S.
300—303.
2 Se nærmere Schrevelius II. S. 653—657.
3 Schrevelius II. S. 648—652.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
