- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
210

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 I O

§ 65. Særskilt om Søforsikring.

stedet og der har ligget for Anker i 24 Timer i god Behold,
og efter n. PI. 1881 § 63 og s. Sjöl. § 236 i samme Øieblik,
som Risikoen paa de Gjenstande, hvorpaa Laanet er optaget
eller Pengene anvendte, vilde have ophørt, om de havde været
forsikrede.

Ved Forsikring paa vis Tid begynder og slutter Risikoen
paa de i Policen anførte Dage, begge medregnede fra Midnat til
Midnat- befinder Skibet sig ved Tidens Udløb endnu paa Reise,
antages i Norge i Mangel af anden Aftale Forsikringen fortsat
mod Tillægspræmie, indtil Skibet kommer i Havn, medens i
Danmark Forsikringstageren alene har Ret til paa Forlangende
at faa saadan Fortsættelse, s. Sjöl. § 241, jfr. d. Konv. 1850
§§ 94, 105 og 106, n. Pl. 1881 § 67. Om der i Sverige
tilkommer Forsikringstageren nogen Ret til at kræve
Forsikrings-kontrakten fortsat, naar den udløber, medens Skibet er paa Reise,
er vistnok tvivlsomt, 0111 end den i Sjöl. § 267 indeholdte
Bestemmelse for et nogenlunde lignende Tilfælde nærmest taler
folden bekræftende Mening.

Forsikringstagerens Pligter gaa i det Væsentlige ud
paa at betale det omforenede Vederlag, at underrette
Forsikringsgiveren om indtraadt Skade og andre Begivenheder af Vigtighed
for Forholdet, samt, naar Skade indtræffer, at træffe
Foranstaltninger til at indskrænke den til det mindst mulige.

Forsikringsgiverens Pligter gaa i det Hele ud paa at
erstatte Forsikringstageren hans Tab ved saadanne Begivenheder,
der indgaa under Forsikringen. Med Hensyn til Erstatningens
Beregning er det af Vigtighed, enten Skaden er total eller
partiel.

I Tilfælde af total Skade1 har Forsikringsgiveren at betale
hele Forsikringssummen med Fradrag for muligt reddede
Levninger, s. Sjöl. § 248, jfr. d. Konv. 1850 § 167, 11. PI. 1881
§§ 71 og 72. Til totalSkade regnes ikke alene, at Gjenstanden
aldeles er tilintetgjort, men ogsaa, at f. Ex. Skib er saa
beskadiget, at Istandsættelse vilde være uforholdsmæssig kostbar;
nærmere Regler om, hvad der skal regnes til total Skade, haves
i s. Sjöl. §§ 244 ff., d. Konv. 1850 §§ 179 ff., n. PI. 1881
§§ 70 ff

1 Brandt, Om Søforsikring S. 92 -99, Gram, Søret S. 546 — 550. Hambro,
Sjürätt S. 372—375-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free