- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
256

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256

§ 79- Bygsel.

trædes, tilbyde Jorddrotten denne efter Skjøn, og om Jorddrotten
ikke vil løse den, skal den bortføres inden Korsmesse (3die Mai),
N. L. 3 —14—32. Er derimod Tømmeret taget i Gaardens Skov,
kan han ikke bortføre Bygningen, og om han kan kræve nogen
Erstatning for sit Arbeide, turde være tvivlsomt nok.1

Vedligeholdelsen af Gaardens Gjær de r paaligger Brugeren,
og nærmere Regler om Opførelse af nye Gjærder findes i L.
16 Mai 1860 § 19.2

Som angaaende Forholdet mellem Jorddrot og Leilænding
maa endnu nævnes, at Leilænding, som har Livsfæste, er
for-kjøbsberettiget til den Gaard, han bygsler, Fdn. 18 Juni 1723
og 25 Febr. 1733, jfr. Reskr. 18 Januar 1710, en Ret, som dog
kun gjælder, naar den enkelte Gaard sælges for sig, men ikke,
naar et helt Gods skifter Eier eller endog om en noksaa liden
Samling af Gaarde sælges under Et og det til en af Leilændingerne
selv. Med Hensyn til det benificerede Gods er Forkjøbsretten
udstrakt til den allernærmeste Slægt, ligesom nogen Lettelse i
Betalingsvilkaarene er indrømmet, L. 4 Aug. 1827 §§ 2 og 9,
L. 20 Aug. 1821 § 27.3

Sluttelig skal i denne Forbindelse bemærkes, at det, trods
enkelte Udtryk i Lovbogen, ikke kan antages, at Leilændingen
staar i nogetsomhelst personligt Afhængigheds- eller
Tjenesteforhold til Jorddrotten.4

Bygselforholdet ophører, naar det er indgaaet paa Livstid,
ved Leilændingens Død, saafremt han ikke efterlader Enke, og
hvis han efterlader Enke, ved dennes Død eller Indtræden i nyt
Ægteskab. Er Kontrakten indgaaet paa vis Tid, ophører
Forholdet af sig selv, naar Tiden udløber, og er det ved
Kontraktens Afslutning bestemt, at Leilændingen skal vige under en
vis Betingelse, ophører naturligvis Forholdet, naar Betingelsen
indtræder.5

En anden Maade, hvorpaa Kontrakten ophører, er ved
Bygselrettens Forbrydelse paa Grund af Leilændingens
Forseelser eller væsentlig Misligholdelse af Kontrakten. Som saa-

’ Hallager-Aubert II, S. 95, jfr. S. 27.

’’ Hallager-Aubert II, S. 95—96.

:1 Hallager-Aubert II, S. 96—97.

4 Hallager Aubert II, S. 97—98.

5 Hallager-Aubert II, S. 99.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free