Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2JO
$ 83. C. Sverige.
C. Sverige.1
§ 83.
Ogsaa i Sverige er Kontraktsfrihedens Princip gjældende med
Hensyn til Jordleie, og Parterne kunne, naar undtages Bestemmelsen
om Leietidens Længde, hvorom nedenfor, indrette sig, som de
ville. Imidlertid haves der adskillige positive Bestemmelser om
Parternes gjensidige Rettigheder og Forpligtelser, og disse komme
til Anvendelse, forsaavidt ikke Parterne ere komne overens om
andre Vilkaar, jfr. J. B. 16—6, sidste Punktum.2
Med Hensyn til Terminologien bemærkes, at Udleieren i
Almindelighed i 1734 Aars Lov kaldes Jordeier (jord ega re).
Ogsaa Navnet Husbonde forekommer, f. Ex. J. B. 16 — 9.
Leietageren benævnes i Almindelighed Landbo, Bonde eller
Bruger (brukare). En senere Benævnelse paa Leietageren er
arre 11 dator, som maaske oprindelig har betegnet en Leietager,
der sad paa andre Vilkaar end en almindelig Landbo, og hvis
Forpligtelser navnlig væsentlig indskrænkede sig til Erlæggelse af
en Afgift (Arrende) samt Vedligeholdelse af Grøfter og Gjærder
(men ikke Huse) efter Landsens Skik eller særlig Aftale.3
For Kontraktens Indgaaelse er ingen Form foreskreven, og
enhver endelig Form er derfor bindende.4 Men ligesom det altid,
navnlig naar der aftales Vilkaar, som afvige fra det Sædvanlige,
vil være rimeligt at oprette skriftlig Kontrakt, saaledes forstaar
det sig af sig selv, at hvor Leietageren til Betryggelse ligeoverfor
andre Rettighedshavere vil lade sin Brugsret indtegne,5 maa
skriftligt Dokument oprettes. Om Stempelpligten se Kgl. Frd.
24 Septbr. 1886 § 8.
Leietiden kan fastsættes forskjelligt, eftersom Parterne komme
overens. Er Forholdet indgaaet paa Leierens Livstid, bestemmer
J. B. 16—2, at ogsaa hans efterladte Hustru skal antages at have
Ret til Brugen, saalænge hun forbliver i Enkestand, og dette
gjælder ligefuldt, hvad enten han ved Kontraktens Indgaaelse var
1 Schrevelius I, §§ 298 302. Wahlberg, Om lega af jorcl å landet enligt
svensk civilrätt, Stockholm 1870.
2 Wahlberg, S. 123.
3 Schrevelius II, S. 529—530. 532, Wahlberg S. 125.
4 Schrevelius II, S. 536—538, Wahlberg S. 132—135.
5 Om Nødvendigheden af Indtegning se Nordisk Retsencyklopædi II, Matzen
og Lassen, Den nordiske Tingsret S. 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
