Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
§ 88. Husbondens og Tyendets gjensidige Retsforhold.
tid, dog aldrig for længere Tid end et halvt Aar, hvorhos det
straffes med Bøder fra 4 til 40 Kroner.1
I Norge straffes Tyende, der aldeles udebliver, ifølge L.
17 Mai 1848 med Bøder eller Fængsel. Fæstepengene maa
tilbageleveres og Husbonden antages at have Krav paa
Erstatning for lidt Tab. Hvis Tyendet blot kommer for sent, straffes
det med Bøder, hvoraf Halvdelen tilfalder Husbonden, som
maaske ikke kan kræve nogen yderligere Erstatning, men vel
de erlagte Fæstepenge tilbagebetalte, naar han paa Grund af
Tyendets Retsbrud nægter at modtage det.2
I Sverige kan Husbonden ifølge Legost. § 45 lade det
retsstridigt udeblivende Tyende hente ved Øvrighedens Hjælp, og
dette maa da, foruden at betale Skadeserstatning, finde sig i, at
den aftalte Løn for Tjenesten nedsættes med en Fjerdedel.
Vælger derimod Husbonden at hæve Kontrakten, maa Tyendet
tilbagebetale Fæstepengene og erstatte Husbonden hans Tab,
hvorhos det bøder en Sjettedel af den betingede Løn.3
Hvor Udeblivelsen er grundet i Sygdom eller lignende
lovligt Forfald, men uden at Husbonden ved sin Adfærd har givet
Tyendet Ret til at fragaa Kontrakten, synes Følgen i alle tre
Lande kun at være, at hvor Husbonden vælger at hæve
Kontrakten, maa Fæstepengene tilbageleveres.
Hvad enten Udeblivelsen er pligtstridig eller ei, synes Sagens
Natur at tilsige, at Tyendet kun maa taale Afdrag i Løn (og
Kostpenge, hvor det modtager saadanne) for den Tid, hvori det
er udeblevet.
Er endelig Tyendets Udeblivelse begrundet i en saadan
Adfærd fra Husbondens Side, der giver Tyendet Ret til at
hæve Kontrakten, maa Tyendet ikke alene kunne beholde
Fæstepengene , men ogsaa kunne kræve yderligere Erstatning, der
formentlig udenfor Danmark, hvor saavel de Tilfælde, hvori
Erstatningspligten indtræder, som Erstatningens Størrelse er
nærmere bestemt ved L. 1854 § 14, bør fastsættes paa samme
Maade, som naar Husbonden urettelig vægrer sig ved at
modtage Tyendet, hvorom nedenfor. Hvilken Adfærd fra
Husbondens Side der berettiger Tyendet til at hæve Kontrakten, er
1 Gram II, 2, S. 472—473, Lassen, Sp. D. S. 321. 322.
2 Jfr. Hallager-Aubert II, S. 165—167.
:i Winroth S. 183—184, jfr. Schrevelius III, S. 174.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>