- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
299

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2C)S § 89. Fortsættelse. Om Tyendeforholdets Ophør.

I Norge maa ogsaa Enken eller Boet kunne fortsætte
Kontrakten, og hvor de ikke ville det, maa Tyendet have Krav
paa Løn og Erstatning i samme Omfang, som hvor det ellers
afskediges i Utide uden egen Skyld.1

I Sverige kunne ifølge Legost. § 47 Arvingerne fortsætte
Forholdet; vælge de at hæve det, skal Tyendet have Løn og
Kostpenge til næste Fardag, medmindre det desforinden skaffer
sig ny Tjeneste eller faar sig anvist en saadan, hvormed det finder
sig tilfreds.2

Husbondens Flytning under Tjenestetiden giver ifølge L.
1854 §43 i Danmark Tyendet — men ikke Husbonden — Ret
til under visse nærmere Betingelser at kræve Forholdet hævet,
men da i Almindelighed uden Krav paa Vederlag for længere
Tid, end det virkelig har tjent, § 44.3 Nogen saadan Ret
tilkommer ikke Tyendet i Sverige i Tilfælde af Flytning inden
Riget, hvorimod Husbonden bliver pligtig at betale Tyendets
Tilbagereise efter endt Tjeneste, Legost. § 49.4 I Norge vil
Spørgsmaalets Løsning formentlig afhænge af Omstændighederne,
jfr. ovenfor S. 289.

I denne Forbindelse kan ogsaa nævnes Legost. § 48, der
bestemmer, at naar Husbonden skiller sig ved fast Eiendom eller
aftræder saadan til Kreditorernes Fyldestgjøreise, og derfor ikke
længer behøver Tyendet, er dette forpligtet til at fortsætte
Tjenesten paa de aftalte Vilkaar hos den nye Besidder, om denne
vil det; i modsat Fald maa Husbonden betale det Løn og
Kostpenge til Fardag, Kostpengene dog vel kun forsaavidt Tyendet
ikke tidligere tager ny Tjeneste, Legost. § 5.5

At Tjenesten ophører ved Tyendets Død, er en given
Sag. Om Husbonden i saa Tilfælde er forpligtet til at udrede
Løn lige til Dødsfaldet eller blot til den Tid, da Tyendet ved
Sygdom blev udygtigt til Arbeide, vil bero paa det i forrige
Paragraf om Husbondens Forpligtelse i Sygdomstilfælde Anførte.
Herfra maa dog gjøres Undtagelse for Danmark, idet L. 1854
§ 37 bestemmer, at Løn kun skal betales indtil det Tidspunkt,

1 Hallager-Aubert II, S. 170.

2 Schrevelius III, S. 183.

3 Gram II, 2, S. 483—484.

4 Schrevelius III, S. 175, 182.

s Schrevelius III, S. 184, 188.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free