Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ go. Andre Arbeidsleiekontrakter.
SOI
den anden Side maa Husbonden betale Tyendet, hvad det har
at kræve for sin Tjeneste, samt i Tilfælde i Anledning af, at
Tjenesten ophører i Utide uden dets Skyld. Da imidlertid i
Sverige som nævnt Tyendets Krav i sidstnævnte Anledning kan
være betinget af, at Tyendet ikke tager ny Tjeneste, kan Kravet
forsaavidt ikke forfalde strax.1
Husbonden maa selvfølgelig ikke ulovlig holde Tyendet
tilbage og paadrager sig ved at gjøre dette Ansvar, se d. L. 1854
§ 20, s. Legost. § 54.
Hvad Husbondens Pligt til at give Tyendet Skudsmaal
angaar, bestemmer i Danmark L. 29 Marts 1867, at Husbonden
i Tyendets Skudsmaalsbog skal indføre, fra og til hvilken Tid,
i hvilken Egenskab og for hvilken Løn det er fæstet, samt fra
og til hvilken Tid det har tjent; yderligere Tilføjelse er ham
forbudt. I Sverige er han, under Ansvar som for Vægring af
Orlovsseddel bestemt, forpligtet til at give Tyendet
«afskeds-betyg», Legost. § 54, der saafremt intet Nyt er indtraadt, siden
Orlovsseddelen udstedtes, i Almindelighed væsentlig blot kommer
til at indeholde en Henvisning til denne, § 22, og som i det
Hele ligeoverfor denne er af underordnet Betydning. Hvor
Orlovsseddel ikke er udstedt, falde denne og <afskedsbetyget«
sammen.2 I Norge haves ingtn positive Bestemmelser om
denne Ting, men der kan ikke være Tvivl om, at Husbonden
paa Forlangende maa være pligtig at bevidne, i hvilken Tid og
i hvilken Egenskab et Tyende har tjent hos ham, hvorimod det
kan være tvivlsomt, om han er forpligtet til at afgive nogen
yderligere Udtalelse.
§ 90.
Andre Arbeidsleiekontrakter.3
Ved A rbeid s leiekontrakter forstaar man som før antydet
overhovedet alle Kontrakter, der gaa ud paa, at en Person mod
Vederlag skal, enten uden Begrændsning eller inden visse nærmere
aftalte Grændser, stille sin Arbeidskraft til en Andens Raadighed.4
1 Se Winroth S. 182.
2 Schrevelius III, S. 181, Winroth S. 173—176.
3 Jfr. i det Hele Gram II, §§ 164—165, Hallager-Aubert II, § 143, Lassen,
Sp. D. S. 332—342, Schrevelius II, § 306.
4 Gram II, 2, S. 433, Hallager-Aubert S. 155, Lassen, Sp. D. S. 331—332,
Schrevelius II, S. 549.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
