- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
359

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ loi. Om Omfanget af Kautionistens Ansvar.

359

Ydelse er af saadan Art, at kun Hovedskyldneren er istand til
ligefrem at opfylde den, er det saa meget klarere, at kun
Erstatning for det ved Ikke-Opfyldelsen forvoldte Tab kan
paa-lægges Kautionisten.1 Hvor Borgen er indgaaet for det Tab,
en Person maatte lide ved en Andens retsstridige Handlinger,
uden at disse nærmere ere betegnede, vil Ansvaret neppe kunne
omfatte Skade, forvoldt ved Handlinger, der kun paa Grund af
et særligt Forhold mellem den Skadegjørende og den
Skadelidende ere uretmæssige, medmindre Kautionisten ved Kautionens
Indgaaelse har kjendt dette Forholds Tilværelse eller af anden
Grund kan antages særlig at have villet paatage sig et saadant
Ansvar.2

Størrelsen af den Erstatning, Kautionisten saaledes har at
erlægge, vil ofte være bestemt i selve Kontrakten, men hvor
dette ikke er Tilfældet, maa den blive at bestemme paa
almindelig Maade ved Skjøn, og er i et saadant Tilfælde Tabet ikke
omsætteligt i Penge, vil det hele Forløfte kunne blive
betydningsløst.3 I et enkelt Tilfælde, nemlig hvor man har kautioneret
for en Skyldners Tilstedeværelse, har den svenske H. B. io —12
en, forøvrigt nu vistnok upraktisk, strængere Bestemmelse, end
Ovenstaaende vilde medføre, idet Kautionisten, naar han ikke kan
skaffe Skyldneren frem, maa betale den hele Gjæld, medens det
let kan hænde, at Fordringshaveren ingen Skade lider ved, at
Skyldneren ikke skaffes frem, idet der alligevel Intet vilde været
at erholde hos ham. Den samme Regel synes ogsaa at gjælde
i Danmark.4

Omkostningerne ved Søgsmaal for at tvinge Hovedskyldneren
til Opfyldelsen af hans Forpligtelse synes i ethvert Fald at
maatte blive Selvskyldnerkautionisten uvedkommende, naar han
ikke særlig har indestaaet for dem eller dog brugt Udtryk
(f. Ex. «skadesløs Betaling»), som maa antages at indeholde
Overtagelse af saadant Ansvar. Han kan nemlig med Grund
gjøre gjældende, at Fordringshaveren kunde have sparet disse
Omkostninger ved umiddelbart at vende sig til ham. Dette
gjælder derimod ikke den simple Kautionist, og det Naturlige

1 Gram II, 2, S. 754. Hallager-Aubert II, S. 477, Schrevelius II, S. 665
-—666, Agardh, Om borgen S. 56.

2 Lassen, Sp. D. S. 179—180.

3 Gram II, 2. S. 757, Hallager-Aubert II, S. 479, Lassen, Sp. I). S. 186.

4 Lassen, Sp. D. S. 186.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free