Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 103. Om Borgensforpligtelsens Ophør.
369
kan ikke som Regel antages, fordi der er foretaget en
Forandring af Skyldgrundlaget derved, at der er udstedt Gjældsbrev
for mundtlig Gjæld, eller at et ældre Gjældsbrev er blevet
ombyttet med et nyt, jfr. ovenfor S. 94. Dog vil der muligens i
sidstnævnte Tilfælde gjøres en Undtagelse, saafremt Kautionen
var tegnet paa selve det oprindelige Gjældsbrev.
Foruden ved foranførte Omstændigheder, der vedkomme
Hovedforpligtelsen, kan Kautionisten ogsaa frigjøres ved
Omstændigheder, der vedkomme alene Borgensforpligtelsen.
Det behøver saaledes blot at nævnes, at Ansvaret ophører, naar
Kautionisten betaler eller naar Fordringshaveren udtrykkelig
løser ham fra hans Ansvar, samt naar Fordringshaver og
Kautionist ved Konfusion blive samme Person. Det er ogsaa
givet, at Kautionisten, hvor han har en kompensabel Fordring
paa Fordringshaveren, kan bruge denne til Modregning.
Det synes heller ikke tvivlsomt, at Borgensforpligtelsen kan
forældes, om end Hovedfordringen holdes i Kraft, og at
Forældelsesfristen maa regnes fra Borgenserklæringens Afgivelse.1
Herom samt om den særlige Forældelse for
Selvskyldnerkautionisters Vedkommende i svensk Ret henvises til S. 99 — 100.
Videre kan en Kautionsforpligtelse paa samme Maade som
andre Forpligtelser udelukkes under de almindelige Betingelser
for Udelukkelse.2
I Tilfælde af Kautionistens Død haves den Bestemmelse
i svensk Ret (H. B. 10—10), hvorefter Kautionistens Arvinger
frigjøres, naar Skyldneren paa Fordringshaverens Forlangende
skaffer ny Borgen, der maa ansees tilfredsstillende. Saadant
Forlangende om ny Borgen maa Fordringshaveren fremsætte
«strax» for ikke at tabe sit Krav ligeoverfor Kautionistens
Arvinger, og skaffer da ikke Hovedskyldneren ny tilfredsstillende
Borgen, maa han for ikke at tabe sit Krav strax gaa paa
Hovedskyldneren med Søgsmaal, og om han herved ikke bliver
tilfredsstillet, vende sig til Kautionistens Arvinger. Lovstedet
fortolkes derhen, at Forpligtelsen baade ligeoverfor
Hovedskyldneren og ligeoverfor Kautionisten (samt vel ogsaa ligeoverfor
Medkautionisten) ansees forfalden lige ved Kautionistens Død,
1 Gram II, 2, S. 777, Hallager-Aubert II, S. 506, Lassen, Sp. D S. 209.
Schrevelius II, S. 681, Agardh. Om borgen S. 83 ff.
2 Gram II, 2, S. 777, Hallager-Aubert II, S. 506.
Nordisk Ret.pencyklopædi. II. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
