- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
379

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

379 § I07- Selskabets Stiftelse m. V.



Heller ikke er nogen offentlig Autorisation nødvendig
til Stiftelsen af et ansvarligt Selskab, og dertil kræves
overhovedet kun, at endelig Aftale er gjort mellem to eller flere
Personer, jfr. dog for Bankselskaber med Ret til at udstede
Banksedler i Sverige, Kgl. Kung. 12 Juni 1874 § 1. Hvad der
skal kræves til endelig Aftale, kan forøvrigt her ofte være
noget tvivlsomt, navnlig naar Selskabet stiftes derigjennem,
at flere Personer efterhaanden slutte sig til et Forslag om
Dannelsen af et Selskab; men man maa vel i ethvert Fald kræve,
at samtlige som Deltagere forudsatte Personer vise sig villige til
at gaa ind i Selskabet med de forudsatte Bidrag, samt at
Enighed kan opnaaes om de væsentlige Bestemmelser vedkommende
Selskabets Organisation og Virksomhed.

I nær Forbindelse med Selskabets Stiftelse staar den
Anmeldelsespligt, 1 som i alle tre Lande paahviler visse
Selskaber, der ere beregnede paa nogen Varighed.

I Danmark bestemmer Firmal. 23 Januar 1862 § 1, at
naar Flere enten under Deltagernes forenede personlige Navne
eller under en enkelt Deltagers Navn eller under et andet særligt
Forretningsnavn ville drive borgerlig Næring, maa dette ikke
ske, førend de derom for Øvrigheden i den Øvrighedskreds,
hvorunder eller hvorfra Næringen drives, have gjort fornøden
Anmeldelse og modtaget Bevis herfor. Hvad der skal forstaaes
ved Udtrykket «borgerlig Næring», kan i visse Henseender være
tvivlsomt; men i det Store kan vel siges herunder at indgaa
enhver Handels-, Kommissions-, Haandværks- eller
Fabrikdrift uden Hensyn til, om det er bunden Næring eller
ikke, jfr. en af Kjøbenhavns Magistrat under 20 November 1862
bekjendtgjort Skr. fra Justitsministeriet.2 Om Partrederier ere
undergivne Anmeldelsespligt, er tvivlsomt, men er antaget i
Indenrigsministeriets Skr. af 27 Marts 1876.3

Anmeldelsen skal ifølge Firml. § 2 være skriftlig og
underskrevet af samtlige Deltagere. Underskrifterne skulle enten være
notarialiter bekræftede eller vedkjendte ved personligt Møde for
Øvrigheden. Den skal indeholde Forretningens Navn (Firma),

1 For at forebygge Misforstaaelse bemærkes, at Anmeldelsespligten m. V.
her kun er behandlet, forsaavidt navngivne Selskaber angaar.

2 Torp, S. 17—19, Aagesen, Bidrag S. 2—4.

* Torp, S. 167—168, Aagesen, Bidrag S. 6—9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free