Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
§ i o. Fortsættelse. Subjektive Bestemmelser.
svaret grundes paa undladt Tilsyn med andres Handlinger, nemlig
dels hvor Udtrykkene vise, at Loven opstiller en Retsformodning
om Undladelsens Tilregnelighed (altsaa her om Evnen til at
afværge), jfr. d. Fdg. i Febr. 1797 § 110 («Paaskud om
Fuldmægtiges eller Tyendes Forseelse antages ikke»), dels hvor den
særegne Ordning finder Sted, at den umiddelbart skyldige
ubetinget skal være fri for Straf. En slig Regel maa nemlig forstaas
saaledes, at den fjærnere Aarsag skal betragtes, som om han
havde været den umiddelbart handlende; de subjektive Grunde,
der ere uforenelige med denne Forudsætning, maa derfor
bortfalde, jfr. nærmere, hvad der bemærkes under Nr. 3.’
3. Straf paadrages ikke ved Handlinger, med Hensyn til
hvis retstridige Karakter den handlende har været i en undskyldelig
Vildfarelse, og som derfor ere hændelige i subjektiv Forstand.
For svensk Rets vedkommende er Sætningen indbefattet i den
almindelige Udtalelse i Sti.s Kap. 5 § 12 «För händelse, som
pröfvas hafva mera af våda än af villande timat, skall ej någon
till straff dömas». I den norske og danske Straffelov fremgaar
Sætningen dels af de subjektive Betingelser, som en Række
Straffebud udtrykkelig kræver, dels for de Buds vedkommende, der
ikke særlig omtale de subjektive Betingelser,, af Bestemmelserne i
n. Sti. Kap. 4 § 3 og d. Sti. § 43, af hvilke det fremgaar, at
der i Straffelovene intet Bud er, der ikke er betinget enten af
Forsæt eller idetmindste af Uagtsomhed. Udenfor de almindelige
Straffelove ligger Regelens Hjemmel enten i vedkommende Buds
Ord eller i Lovgivningens Grundsætninger.2 Det bør endnu
bemærkes, at den Regel, at Forsæt eller Uagtsomhed er
Strafbarhedens Betingelse, hjemler den opstillede Sætning i dens hele
Udstrækning. Thi den Terminologi, hvorefter disse Begreber
alene skulde have Hensyn til en Følges Forudberegning, og
derfor ogsaa Begrebet Hændelse skulde indskrænkes til undskyldelig
Mangel paa Forudseen af Handlingens Følge, medens undskyldelig
Uvidenhed om andre, Retstridigheden betingende Egenskaber ved
Handlingen ikke skulde betage den den Karakter af forsætlig
eller uagtsom, som den ellers vilde have, — denne Terminologi har
’ Cioos TI, S. 280—5, Schweigaard II, S. 454 o. ff.
- Goos II, S. 285 o. ff., Lasson I, S. 104 o. ff., 109 o. ff., 135 o. ff.,
Schweigaard I., S. 163 o. ff., 307—8, Carlén S. 102—4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
