Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
§ i o. Fortsættelse. Subjektive Bestemmelser.
hed, for hvilket ikke Ansvaret særlig er bestemt, jfr. §§ 14 og 15.
Den norske og danske Straffelov sætte som Betingelse for
Strafbarheden, naar særlig Bestemmelse mangler, at Uagtsomheden
oftere (i Almindelighed) finder Sted, eller at den er grov, se n.
Sti. Kap. 24 § 28 og d. Sti. § 143. Særlige Bestemmelser, der
gaa videre i at paalægge Straf, findes i n. Sti. Kap. 24 §§ 2—5
og 7 og i d. Sti. §§ 129, 130, St. 3, 132, St. 2.1 Omvendt
skærper n. Sti. Kap. 24 § 9 Betingelserne, idet det der omtalte
Forhold kun straffes, naar Uagtsomheden er grov.
Endelig maa endnu som exceptionelle Bestemmelser efter den
danske Straffelov nævnes Sti.s § 160 med Hensyn til Bigami, § 181
med Hensyn til Utugt af den, der er behæftet med venerisk Sygdom,
jfr. L. 10 April 1874 § 2, og § 267 med Hensyn til Udgivelse af
falske Penge af nogen, der ikke er delagtig i Falskmønteriet selv.
Det maa nemlig antages, at de subjektive Betingelser, der her
fastsættes eller forudsættes for Strafbarheden, række udover
Begrebet Forsæt, rigtig opfattet, skjønt ingenlunde ud til enhver
Uagtsomhed. Hvad norsk og svensk Ret angaar, er det givet,
at de tilsvarende Bud, for saa vidt de findes, kræve Forsæt, se n.
Sti. Kap. 18 §§ 10 og 30, Kap. 11 §§12 og 13, jfr. Kap. 4
§ 3, sv. Sti. Kap. 17 §§ 4 og 5 jfr. § 6, Kap. 12 §§ 16 og 17,
og kun, hvis Forsætsbegrebet hjemlede det, vilde deres Omraade
kunne udstrækkes saa vidt som de danske Bestemmelsers. I flere
af Tilfældene vilde saadant dog komme i Strid med de Ord, ved
hvilke den subjektive Betingelse er formuleret.11
Udenfor de almindelige Straffelove haves der ikke Hjemmel for
den Sætning, at Uagtsomhed kun straffes, hvor det udtrykkelig er
sagt, medmindre der, som for de militære Straffeloves vedkommende,
er sket Henvisning til de borgerlige Straffelove, se n. mil. Sti. § 37,
d. Sti. f. Km. § 45. Iøvrigt maa Afgjørelsen for hvert enkelt
Lovbuds Vedkommende træffes efter almindelige Fortolkningsregler.
Er det end rimeligt og lader sig paavise, at Lovgiveren ved de
Love, der ere yngre end de almindelige Straffelove, ofte har
ladet sig være magtpaaliggende at udtale sig udtrykkelig om
Spørgsmaalet, har han dog ikke været bundet til at gjøre dette,
og selv ved saadanne Love kan det derfor meget vel forekomme,
1 Goos II, S. 353—4. 1 Goos II, S. 359—60 og S. 429 o. ff., Schwei-
gaard I, S. 222 — 7, II, S. 65, 81, Carlén S. 60, 198, 112. Jfr. ndfr. § 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
