- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
91

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91 § 15- Fortsættelse. Betingelserne for strafbar Meddelagtighed.



den, der har deltaget i en Komplotbeslutning, kun bliver straffri,
naar samtlige Deltagere af egen Drift have opløst Komplottet, eller
han har forebygget Forbrydelsen. Efter samme Princip behandler
Sti.s § 53, 2 Stk, den Anstiftede, der kun har givet Tilsagn og
derfor af Loven ikke betragtes som Gjerningsmand, men som
Meddelagtig. Dernæst bliver her at nævne de Tilfælde, hvor en
Meddelagtig ved psykisk Paavirkning har Del i en Beslutning af
Gjerningsmanden, til hvis Udførelse endnu intet er sket. Hvad enten
der her er Tale om Anstiftelse eller anden psykisk Meddelagtighed,
er den strafbar. I § 51 er dette forudsat ved Henvisningen til
Reglerne i §48—50; i § 52, 2 Pkt. er Tilfældet medindbefattet,
som det fremgaar af Paragrafens 3 Punktum og af § 53, 1 St.
Straffrihed faar den Meddelagtige, der er strafbar efter §51, kun,
naar Betingelserne i § 50 foreligge, og Anstifteren kun i
Henhold til § 53, i St., naar han bevæger den Anstiftede til at
opgive Forbrydelsen eller paa anden Maade forhindrer den.

Dernæst straffer den danske Straffelov i ét Tilfælde, uagtet
det end ikke er kommet til nogen Beslutning om Forbrydelsen
hos Gjerningsmanden, nemlig den mislykkede Anstiftelse, se
§53) 3 Pkt. For at straffe det mislykkede Tilbud om Hjælp
eller den mislykkede psykiske Paavirkning, der ikke er
Anstiftelse, er der derimod ingen Hjemmel i §§ 49—51, og for at
straffe mislykket Komplotstiftelse udover, hvad Anstiftelsesregelen
medfører, er der ingen Hjemmel i § 54-; en Analogi, der
opfylder den Betingelse, Sti.s § 1 kræver, kan ikke anerkjendes
at foreligge.1

c) Et ejendommeligt, herhen hørende Spørgsmaal opstaar
med Hensyn til efterfølgende Meddelagtighed, naar en
Forbrydelse, som Personen ved sin Virksomhed tror at begunstige,
slet ikke er begaaet. At en saadan putativ, efterfølgende
Meddelagtighed er strafbar efter Forsøgsreglerne, for saa vidt
Begunstigelsen er behandlet som selvstændig Forbrydelse, og Lov-

1 Udkastet til Straffeloven havde en Bestemmelse, der straffede Forsøget
paa at bringe ei Komplot i Stand eller paa at bevæge nogen til at deltage i et
Komplot; men Bestemmelsen udgik af Loven, jfr. Landstingsudvalgets
Betænkning, S. 21—2, hvor der udtales Tvivl om Bestemmelsens principielle
Rigtighed, uden at dog denne Udtalelse skulde betyde andet end at holde
Spørgsmaalet aabent for Domstolene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free