- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
100

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IOO

§ 16. Objektive Strafifrihedsgrunde.

lovlig Retshaandhævelse. Regelen kræver imidlertid nogen
nærmere Bestemmelse, og en saadan er for de Tilfælde, der
indbefattes under Nødværgebegrebet, givet i alle tre Straffelove. For
saa vidt Nødværgets Berettigelse ved disse indsnævres ved særegne
Betingelser, hvad der især er Tilfældet efter den svenske Straffelov,
bliver Bestemmelsen af dette Begrebs Omraade af Vigtighed.

At det ikke kan kaldes Nødværge, naar nogen indskrænker
sig til at unddrage sig et retstridigt Angreb, f. Ex. ved Flugt,
er klart. Her foreligger heller ingen Retshaandhævelse eller
overhovedet noget, hvis Straffrihed trænger til særegen Hjemmel.
Retshaandhævelse er det derimod, naar den, der angribes,
virkelig værner om sin Ret, for saa vidt som han gjør
Modstand mod Angrebet, om han end lige overfor Angriberen ikke
gaar ud over saadan Modstand. Om denne Retshaandhævelse
imidlertid bør kaldes Nødværge, er omtvistet1 — nogle tale her
om «uegentligt Nødværge»,2 — og vist er det i alt Fald, at
Tilfældet falder udenfor den svenske Straffelovs
Nødværgebestemmelser, og at derfor Retten til saadan Modstand ikke underligger
den svenske Rets ejendommelige Begrænsninger for Nødværget, jfr.
Forudsætningen i sv. Sti. Kap. 5 § 8, at Modværn er uberettiget
mod den, «som sitt värja eller å bar gerning återtaga vill». Efter
alle tre Lovgivninger er det givet, at Modstand, der ikke gaar
videre, altid er berettiget, jfr. n. Sti. Kap. 7 § 8, Kap. 22 § 18,
sv. Sti. Kap. 5 § 8, Kap. 21 § 4, Kap. 24 § 16. Kun det
bliver her Spørgsmaalet, hvad der skal regnes til den bestaaende
Tilstand, som drager Grænsen mellem Modstand og Angreb
(Selvtægt). Men herom indeholde Straffelovene kun enkelte
Forudsætninger, se særlig de nys citerede Bestemmelser i den
svenske Straffelov, jfr. sv. Sti. Kap. 5 § 9, n. Sti. Kap. 7 § 8
samt forhen D. L. 6-15-15 og 16 og de tilsvarende Bud i N. L.
6-15-16 og 17, hvilke ikke ere ophævede ved den norske
Straffelov. De nærmere Regler vedkomme andre Dele af Systemet,
saaledes Formueretten, for saa vidt Besiddelsesforholdet ved Ting
faar Betydning herved.3

1 Aagesen Indledn. t. d. Formueret S. 449 o. ff., Bornemanns S. Skr. III,
S. 124 o. ff., Hagstrümer »ratten till nödvärn» S. 3 o. ff.

" Hagstrümer a. St.

J Aagesen Indledn. t. d. Formueret S. 449 o. ff., Nellemann Civilpr.s alm.
Del. 2 Udg., S. 27 o. ff., Matzen Forel. ov. dansk Tingsret S. 48 o. ff., Borne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free