- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
110

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IOO

§ 16. Objektive Strafifrihedsgrunde.

gives offentlig-retlige Underordnelsesforhold, hvor den omtalte
Lydighedspligt — i forskjellig Udstrækning — finder Sted, jfr.
f. Ex. n. mil. Sti. § 55 samt §§ 68, 73, d. Sti. f. Kgm. §§ 70,
71, 72 og 74, sv. Sti. f. Kgm. §§ 46, 47, 50, men intet, hvor
den gjalder ubetinget, jfr. 11. Grl. 4 Nvbr. 1814 § 85, d. Grl.
28 Juli 1866 §43-x Maa det antages, at der gives Tilfælde, hvor
en særegen Lydighedspligt frigjør for Ansvar, følger det iøvrigt
atter af Grundsætningerne om Vildfarelse, at en fejlagtig
Antagelse af en videre Kompetence for den Overordnede til at befale,
end Loven hjemler, efter Omstændighederne kan skaffe
Straffrihed. En saadan Vildfarelse vilde ikke henhøre under den error
juris, der i Strafferetten behandles paa en ejendommelig Maade,
jfr. ovfr. § 8, S. 36.2

2. Det næste Tilfælde, der her bliver at nævne, er det,
hvor Straffrihed hjemles paa Grund af en Paavirkning, som
Personer, til hvilke den Handlende staar i et
Afhængighedsforhold, have udøvet paa ham.

Af størst Betydning er i denne Henseende Bestemmelsen i
d. Sti. § 56, der omhandler tre Tilfælde, hvor en saadan
Paavirkning kommer i Betragtning, i Regelen vel kun til Nedsættelse
i Straffen, men under særegne Omstændigheder med den
Virkning, at den Paagjældende «endog kan forskaanes for al Straf».
Det første Tilfælde angaar den med sin Ægtefælle levende
Hustru, der ved sit Afhængighedsforhold til ham har ladet sig
bevæge til med ham at deltage i en Forbrydelse. Det andet
Tilfælde gjælder andre, der paa Grund af deres
Afhængighedsforhold til de Personer, i hvis Hus de leve og have vederlagsfrit
Underhold, have ladet sig forlede til med dem at deltage i en
Forbrydelse. Det tredje Tilfælde endelig angaar Børn under
i 5 Aar, der af ældre Personer, som ifølge deres Forhold til dem
maa antages at have en særegen Indflydelse over dem, ere blevne
bevægede til at yde Bistand til en Forbrydelse. For at
Paa-virkningen skal kunne have den stærkere Virkning, at fritage
for al Straf, er det i alle tre Tilfælde Betingelsen, at det maa
antages, at den Paagjældende ved at afslaa Begjæringen vilde
have udsat sig for Mishandling eller være bleven nødsaget til at
drage fra den, til hvem han staar i Afhængighedsforholdet.

1 Bornemann S. Skr. III, S. 163 — 4. 2 Bornemann S. Skr. III, S. 165.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free