- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
172

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

§ 21. Om Straffens Bestemmelse i Almindelighed.

Andet Kapitel. Straffen for Forbrydelsen.

§ 21. Om Straffens Bestemmelse i Almindelighed.

Straffens Bestemmelse for en given Forbrydelse beror i første
Række paa Lovens Fastsættelse. Det er en Undtagelse, hvorpaa
der i den i de nordiske Riger gjældende Strafferet kun
forekommer enkelte Exempler i ældre, særlige Straffebud, at Loven
indskrænker sig til at erklære en Handling for strafbar, men
lader Straffen ganske ulovbestemt. Og selv hvor en saadan
Mangel paa Straffebestemmelse i Loven forekommer, er den mere
tilsyneladende end virkelig, eftersom der altid vil være Retsregler,
som ere analogisk anvendelige paa Tilfældet.1

Bortset fra saadanne Undtagelser give Lovene for det første
den hele Cyklus af Straffebestemmelser, der udgjør den
egentlige Stamme, nemlig Straffesatserne for enhver, fra andre sondret
Forbrydelsesart eller, for saa vidt en saadan er opløst i
Underarter, for enhver af disse. Til disse Straffebestemmelser, der
have det principale Straffegrundlag, Gjerningsmanden fuldbyrdede
Forbrydelse for Øje, slutte sig akcessorisk Straffebestemmelserne
for de andre Straffegrundlag i det Omfang, hvori disse ere
aner-kjendte, nemlig Forsøget paa og Meddelagtighed i Forbrydelsen.
Disse sidste Straffebestemmelser ere i Regelen givne ved
almindelige, paa alle Forbrydelser anvendelige Regler. Herfra er der
i Norge og Danmark kun spredte Undtagelser, medens i Sverige,
hvor Forsøget ikke i Almindelighed er strafbart, jfr. ovf. § 12,
alle Straffebestemmelserne for dette ere givne i Forbindelse med
de enkelte Forbrydelser, ved hvilke Forsøget straffes.

Dernæst findes der i Lovene en anden Kreds af
Straffebestemmelser, der gaa ud paa at forhøje eller nedsætte de
almindelige Straffesatser paa Grund af særegne Omstændigheder.
Saadanne Bestemmelser forekomme dels som fælles for alle
Forbrydelser, noget, hvorpaa der i de nordiske Straffelove dog
kun forekommer Exempler med Hensyn til Strafnedsættelse, ikke
med Hensyn til Strafforhøjelse, dels som særlige for en eller
flere enkelte Forbrydelser, hvorpaa der er Exempler i begge

’ Ussing Hdbg., 4 Udg. S. 67 o. ff., Bornemann S. Skr. III, S. 379 o. ff.,
Schweigaard I, S. 240—1, Lasson I, S. 259.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free