- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
203

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 o 6 § 22. Grundlaget for Straffens Bestemmelse.



Sondringen af de enkelte Forbrydelsesklasser i Underarter
beror i det Hele saa væsentlig paa det Særlige ved
Forbrydelserne, at der ikke let kan blive Tale om fælles
Grundsætninger, der kunde finde Plads i den almindelige Del, for saa vidt
de da ikke høre til Læren om Strafforhøjelse og
Strafnedsættelse, jfr. det Følgende. Kun ét Forhold bør h er omtales, nemlig de
Sondringer, der bygges paa Forskjellen i Tilregnelsen af
Forbrydelsen som forsætlig eller uagtsom. Med Hensyn hertil have de
almindelige Straffelove i de Tilfælde, hvor de ved udtrykkelig
Bestemmelse straffe Uagtsomheden, gjennemgaaende stillet denne under
en anden og mildere Straffebestemmelse end den forsætlige
Forbrydelse, se herom den hele Række af Lovbud, som ovfr. i § 9
ere anførte, sammenholdt med de tilsvarende Straffebud for
Forsæt. Som Undtagelse herfra kunne kun Bestemmelserne i
d. Sti. §§ 181 og 267 nævnes, for saa vidt disse Straffebud
maa antages at række noget ind paa det Omraade, der
begrebsmæssig maa henføres under Uagtsomhed, jfr. ovf. S. 44.1 At
der derimod udenfor de almindelige Straffeloves Omraade jævnlig
forekommer Straffebestemmelser, der omfatte baade forsætlig og
uagtsom Forseelse, saaledes at Forskjellen i Tilregnelsen kun
bliver et Udmaalingshensyn, er omtalt og forklaret o^/fr. S. 44—45.

Den danske Straffelov frembyder intet Exempel paa, at der
indenfor den strafbare Uagtsomhed er gjort yderligere Sondring
med forskjellige Straffebestemmelser for grov og for ringe
Uagtsomhed.2 I den svenske Straffelov findes en saadan Sondring i
Kap. 14 § 9, hvorefter Straffen for uagtsomt Manddrab kan gaa
op til Strafarbejde i to Aar, naar vållandet var synnerligen
groft», medens Straffen ellers kun kan naa til Fængsel i 6
Maaneder, samt i Kap. 25 §§ 14 og 15, der fastsætte strængere
Straf end ellers for visse uagtsomme Embedsforbrydelser, naar

’ Det er ovfr. S. 38 af historiske Grunde antaget berettiget at kræve Forsæt
ved de Straffebud i sv. Sti., der ikke indeholde Hjemmel for deres Anvendelse
paa Uagtsomhed, paa lignende Maade, som det er hjemlet ved udtrykkelig
Bestemmelse i n. og d. Sti. Rigtigheden af denne Antagelse kan imidlertid
bestrides. Antages det, at Spørgsmaalet er aabent og maa afgjøres særlig for hvert
enkelt Straffebud, der ikke udtaler sig om det, vil man vel nok i de fleste Tilfælde
komme til det samme Resultat; men det vil dog ikke blive uden Exempel, at
ei og samme Bud i sv. Sti. rammer baade Forsæt og Uagtsomhed.

J Goos II, S. 361 o. ff., Motiv t. d. Stl.s Udkast S. 55—56.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free