Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 o 6 § 22. Grundlaget for Straffens Bestemmelse.
vanlige Duelighed, Færdighed eller Opmærksomhed, som til
sammes Udøvelse udfordres (g).1
II. Med Hensyn til det strafbare Forsøg give den norske
Straffelov i Kap. 3 § 1 og den danske i § 46 almindelige
Regler for Straffebestemmelsen i Forhold til den fuldbyrdede
Forbrydelse. Med Forbigaaelse paa dette Sted af, hvad der i
disse kun vedkommer Strafudmaalingcn, bliver her at fremhæve,
at Grænserne for Udmaalingen, altsaa Strafferammen er sat
lavere end for den fuldbyrdede Forbrydelse. Opad er det i den
danske Straffelov bestemt, at «Straffen ingensinde maa overstige
tre Fjerdedele af den i Loven for Forbrydelsen foreskrevne
Straf», og i den norske, at den i Forsøg Skyldige aldrig maa anses
med «højere Straf end af den Art, der i Strænghed staar næst
efter den, han for den fuldbyrdede Forbrydelse vilde have
forskyldt», ved hvilken sidste Bestemmelses Anvendelse det mærkes,
at de 5 Grader, hvori det tidsbestemte Strafarbejde er inddelt
af den norske Straffelov, betragtes som ligesaa mange Strafarter,
se n. Sti. Kap. 2 § 1. Mellem disse Bestemmelser er der, som
det ses, den Forskjel, at den danske Lov sætter sit Maximum i
Forhold til den i Loven bestemte Straf for den fuldbyrdede
Forbrydelse o: til dennes Maximum, medens den norske Lov sætter
Maximum i Forhold til den Straf, der efter en hypothetisk
Ud-maaling i det konkrete Tilfalde vilde være forskyldt for den
fuldbyrdede Forbrydelse. Nedad har hverken den norske eller
den danske Straffelov sat nogen bindende Grænse, og der er
saaledes i ingen af dem nogen Lovhindring for, at Straffen for
Forsøg paa en hvilken som helst Forbrydelse kan gaa ned til
Lovens laveste Straffe.2 Som Undtagelse fra de nævnte,
almindelige Regler bør de selvstændige Straffebestemmelser ikke
anføres, som ere givne for Handlinger, der vel efter Forholdets
Natur maatte betragtes som Forsøg, men i Loven dog opfattes
som fuldbyrdede Forbrydelser, jfr. ovf. S. 31—32, eller som i
Norge ere givne for enkelte strafbare Forberedelseshandlinger,
hvilke efter Forsøgsbegrebets Begrænsning i norsk Straffelov
’ Schweigaard I, S. 163, 167, rSo o. ff., Lasson I, S. 135 o. ff., Bidrag
S. 29.
2 Motiv. t. d. Sti.s Udkast S. 60—1, Schweigaard I, S. 159—61, Lasson
I, S. 168—9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
